Månen. Den er smuk, den er dragende, og 'den er der bare'.

Men gør den egentlig mere end det? Ja, hvad var verden egentlig uden månen? Det undersøger vi sammen med Lars Occhionero, museumsinspektør på Kroppedal Museum, som undersøger dette afsnits scenarie set fra en astrofysikers synspunkt.

Gæst: Lars Occhionero, atrofysiker og museumsinspektør på Kroppedal Museum

Passende til nytåret skal det i dag handle om Danmarks allermest almindelige spisefisk, nemlig torsken.

For bare 45 år siden var der en årlig fangst på over 400.000 tons torsk på Bornholm alene - i dag fanges der nærmest ingen. Torsken er derfor noget af det nærmeste vi kommer på et ægte “en verden uden”-scenarie, i hvert fald i Danmark.

Lyt med, når Stefan Neuenfeldt fra DTU Aqua fortæller om torskens skæbne i Østersøen og hvad det har betydet for økosystemet.

Gæst: Stefan Neuenfeldt, DTU Aqua

Vært og producer: Anneliese Leithoff Christensen

Musik: TuesdayNight fra Pixabay

I dagens afsnit fortsætter samtalen med postdoc Alexander Byth Carstens, som forsker i bakteriofager. Hvis I ikke er helt med på, hvad bakteriofager er for noget, så anbefaler jeg dig at gå tilbage til forrige afsnit og lytte til det først, for der snakker vi om, hvad og hvem de er.

Da vi optog podcasten, der kom vi også omkring, hvorfor bakteriofager får så stor opmærksomhed fra forskere for tiden - og det hænger sammen med, at deres egenskab som bakteriedræber muligvis kan udnyttes. Bakteriofager bliver nemlig i øjeblikket undersøgt for, om de kan erstatte antibiotika som middel mod bakterielle infektioner - og så kan de måske være med til at gøre vores landbrug meget mere bæredygtig. Hvordan præcis det skal foregå, det kommer du til at høre i denne bonusudsendelse. God fornøjelse!

Gæst: Alexander Byth Carstens

Du kan ikke se dem, men bakteriofager er nogle af de dødeligste væsner i verden. I hvert fald, hvis du er en bakterie. Og så anslås det, at der er flere bakteriofager i verden end summen af alle organismer i verden - inklusive bakterier. For at sætte et tal på det: i hvert gram jord og i hver milliliter vand er der mellem 10-100 millioner bakteriofager.

Bakteriofager er virusser, og de har specialiseret sig i, som navnet antyder, bakterier. Og sat lidt på spidsen, så er de livsgivende for os, fordi de kontrollerer bakterierne.

Alexander Byth Carstens er postdoc på Københavns Universitet og forsker i disse mikrovæsner. Han fortæller os i dette afsnit, hvad der ville ske i en verden uden bakteriofager - og det er ikke kønt.

Læs mere om Alexander Byth Carstens og hans forskning her:

https://plen.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Falexander-byth-carstens(abb13689-be6e-4192-bfa9-1f834df45076).html

Gæst: Alexander Byth Carstens

I dag handler det om en verden uden vandlopper.

Vandlopper er bittesmå, vandlevende krebsdyr, og når der siges bittesmå, så er det, fordi langt de fleste af dem er mindre end et riskorn. Det gør dem nærmeste usynlige for det blotte øje, men de er der altså, og så er de oven i købet nogle af de mest talrige organismer i verden.

Hvilke konsekvenser det kunne have for os og verden, hvis de alle sammen forsvandt, det kan dagens gæst fortælle os lidt om for han har forsket i vandlopper og deres betydning for det marine fødenet i over 30 år.

Lyt med, når han fortæller os, hvorfor det er vandlopperne, vi skal takke, når vi sætter tænderne i vores fiskemadder - og hvorfor en verden uden vandlopper ville betyde enden på grønlandshvalen.

Læs mere om Torkel og hans forskning her:

https://www.aqua.dtu.dk/Nyheder/nyhed?id=2e394da4-bef6-43aa-aaab-a9fd4639bf02

Vært og producer: Anneliese Leithoff Christensen

I dagens afsnit skal vi snakke om planter, og det faktum, at der på planten og inde i planten udspiller sig en evig og usynlig og virkelig højteknologisk kamp mellem planten og dem, som vil dem til livs.

Planter er grundlaget for al liv på landjorden, men de har fået tildelt et virkelig hårdt lod i livet, nemlig at de ikke aktivt kan flygte, når de bliver angrebet eller ædt. Så hvordan kan planter egentlig forsvare sig mod sine fjender? Og hvordan ville vores verden se ud, hvis planterne mistede evnen til at forsvare sig?

Dagens gæst hedder David B. Collinge og han er professor i plantepatologi på Københavns Universitet, og han forsker i plantesygdomme og de forsvarsmekanismer, som planter har udviklet i kampen om at overleve.

Lyt med, når vi snakker om, hvordan den såkaldte “arms race” egentlig foregår, og hvilke midler planter tager i brug, når de skal forsvare sig. Selvfølgelig kom vi også rundt om en verden uden planteforsvar og hvilken rolle planteforsvar rent evolutionsmæssigt har spillet i forhold til den biodiversitet, som vi har i dag.

Læs mere om Davids forskning på dette blogindlæg, hvor han skriver om, hvordan samlivet mellem svampe og planter rent faktisk bevæger sig på et spektrum fra hjælpsomme naboer til dødsfjender: https://www.bspp.org.uk/presidents-blog-lifestyles-understanding-how-some-microbes-can-benefit-and-others-harm-plants/

--

Efter en mindre sommerpause vender En verden uden stærkt tilbage, og det oven i købet med lytterspørgsmål: En verden uden skadedyr. De gør kål på vores høst og er nærmest vores direkte konkurrenter, når det handler om landbrugets afgrøder. På verdensplan mister vi faktisk mellem 5-20 % af den årlige hvede-, majs- og rishøst til insekter. Så de fortjener måske deres øgenavn som skadedyr. Eller gør de?

Sammen med lektor i insektøkologii og biologisk kontrol Lene Sigsgaard kigger vi nærmere på insekternes komplicerede rolle i landbruget, og om vi virkelig bør stile efter en verden helt uden de små kravl.

Læs mere om Lene Sigsgaards og hendes forskning her: https://plen.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/46040

Læs også Rachel Carsons klassiker Det tavse forår fra 1962 om brugen af pesticider og særligt DDT mod insekter, og de deraf følgende konsekvenser for miljø og natur.

Vært: Anneliese Leithoff Christensen

I dette afsnit af En verden uden_ skal det handle om en organismegruppe, uden hvilken vi ikke ville have eksisteret, men som vi - på trods af det - faktisk ved ekstremt lidt om. Nemlig algerne.

Livet, som vi kender det i dag, blev først muligt, da algerne kom på banen for 3,5 milliarder år siden.

De producerede nemlig den ilt, som vi ånder i dag. Så vores liv startede med algerne - men slutter det også med algerne? Det tager jeg en god snak med Nina Lundholm om. Hun er lektor på Statens Naturhistoriske Museum og forsker i marine mikroalger i alle deres afskygninger.

Lyt med, når vi i dag forestiller os en verden uden alger.

Vært: Anneliese Leithoff Christensen

Tilrettelæggelse & klip: Anneliese Leithoff Christensen

Musik: TuesdayNight fra Pixabay

I dette afsnit af En verden uden_ skal det handle om to ting, der hænger unægteligt sammen, nemlig is og klimaforandringer. Vi tager fremtidsscenariet til det ekstreme og spørger: Hvad ville der ske, hvis al is på jorden smeltede? Det vil sige: alle gletsjere, al is på Grønland og ikke mindst al isen på Antarktis.

For at svare på det, har vi hentet hjælp fra Anders Svensson fra Niels Bohr Instituttet. Han er isforsker og bruger meget af sin tid på at bore iskerner ud på Grønlands indlandsis for at studere fortidens klima. At studere fortidens klima er nemlig det bedste bud på at kunne forudse fremtidens klima.

Lyt med, når vi i dag lærer om en verden uden is set fra en fysikers synspunkt.

Hvis du vil lære mere om is og klima, læs her: https://www.isogklima.nbi.ku.dk/formidling/

Vært: Anneliese Christensen

I dette første afsnit i En verden uden_ skal det handle om parasitter.

Parasitter bevæger sig normalt på en skala fra irriterende og ulækre til decideret dødelige. Faktisk er parasitter skyld i op mod 1 million døde mennesker om året. Men ville vores verden være et bedre sted helt uden disse små kræ?

Brian Lund Fredensborg er lektor i zoologi på Københavns Universitet og til dagligt forsker han i parasitternes økologi – det vil sige deres livscyklus og hvordan de interagerer med og påvirker deres omgivelser.

Lyt med, når han i dette afsnit fortæller os, hvad der ville ske i en verden uden parasitter.

Vært: Anneliese Christensen

Musik:TuesdayNight fra Pixabay