Karen Christiansen trækker gardinerne for i sit lille lægelokale på størrelse med et kollegieværelse.

"Kan du se, hvor mørkt her bliver?"

Så peger hun på udsugningen i loftet.

"Lægger du mærke til, at den summer?"

Hun fortsætter, inden jeg, Videnskab.dk's udsendte, når at svare, at jeg ikke hører noget støj:

"For mange af vores patienter larmer den der udsugning. De kan være yderst følsomme over for både lys og lyde. Det kan forstyrre og gøre dem endnu mere trætte, end de er i forvejen."

Karen Christiansen er læge i Danmarks sidste klinik for senfølger efter COVID-19. Hun er et ansigt på en særlig indsats. Frem til 2023 var der senfølgeklinikker i hele landet, men nu er der kun én klinik tilbage i udkanten af Odense.

Men indsatsen i forhold til senfølger er slet ikke slut.

Det fortæller Anne Øvrehus fra sit kontor et par gader fra klinikken. Hun er overlæge ved Odense Universitetshospital og leder af det, som går under navnet 'COVID-ambulatoriet'.

Navnet på klinikken kan snart ændre sig, fortæller hun:

"Det er vigtigt, at der stadig er et tilbud til de mest syge patienter, der er langvarigt ramt af en virusinfektion. Men det gælder ikke kun COVID-19."

Senfølgerne fra corona var længe et mysterium.

"Vi kunne ikke forstå, hvorfor der var den her gruppe patienter, som blev ved med at have det dårligt, efter de havde fået corona. Også selvom de ikke længere var syge med feber og hoste," fortæller Anne Øvrehus.

Hun tænker tilbage på de første måneder af pandemien. Dengang i løbet af foråret og sommeren 2020, hvor ambulancerne kørte i pendul fra folks hjem og ind til de særligt indrettede isolationsstuer i en afsides del af hospitalet.

"Men så var der den her gruppe, som ikke blev rask igen," fortæller overlægen. "De blev bare ved med at være trætte."

Nogle fortalte om at have hovedpine, ikke at kunne komme ud af sengen. Andre havde mistet lugtesansen eller oplevede mindre tab af hukommelse.

"Og pludselig kunne vi begynde at se nogle mønstre, som vi kendte fra andre virusinfektioner," siger hun.

Anne Øvrehus har løbende fulgt forskningen på området. Senfølger fra en corona-infektion minder om senfølger efter kræftsygdom eller efter infektioner i hjernen som meningitis eller encephalitis.

Et andet fællestræk er, at man ikke har en forklaring på de langvarige mén.

Det officielle navn på patienternes diagnose er 'Post Covid Condition (PCC)' - eller 'Long Covid', som nogle også kalder det. Kriterierne er, at man mindst to måneder efter infektionen stadig har nogle af de kendte symptomer.

Listen over lidelserne er lang. De er kortlagt i en lang række videnskabelige studier, og de mest udbredte er udmattelse, muskeltræthed, hovedpine, svimmelhed og kognitive problemer såsom hukommelsestab.

Problemet er, at symptomerne ikke umiddelbart forsvinder, og at ingen prøver eller analyser viser tegn på en bestemt sygdom. Derfor er der kun PCC-diagnosen tilbage, og den fører ikke til en indsats for at kurere en sygdom.

Patienterne indgår snarere i et slags vejledningsforløb.

Lægen Karen Christiansen lukker døren til sit kontor for at ringe til en patient, som har haft symptomer på senfølger i over et år. Men kort tid efter åbner hun døren og stikker hovedet ud.

"Hun tog den ikke."

Scenariet er sjældent, understreger hun. Patienterne tager som regel telefonen, men nogle gange har de det så skidt, at det glipper.

"Mange af vores patienter er endt i ond cirkel," siger Karen Christiansen, da vi igen har sat os ved skrivebordet.

Der ligger blå mundbind på hylden, et stetoskop til at lytte på lungerne. Patientens stol er rykket fra de obligatoriske to meters afstand og helt hen til lægens skrivebord. Her handler samtalerne ikke om virussmitte, siger hun. De handler om energi.

"Patienterne er konstant trætte, fordi de efter coronaen pludselig bliver massivt udmattede af helt almindelige dagligdagsting som madlavning, indkøb eller en børnefødselsdag. Senfølgerne er en meget stor omvæltning, som kan være svær at vænne sig til og acceptere."

Kan man tale ...