Enneagrammet i hverdagen

Enneagrammet i hverdagen

By Christine og LouiseBusinessHealth & FitnessEducation
Download on the App Store

Enneagrammet i hverdagen episodes

  • Enneagrammet og traumer (del 2)
    Hvad er et traume - og hvad er et Enneagrammønster?

    Kan man kende forskel, eller hænger det sammen? I dette afsnit tager vi hul på en vigtig samtale om typer og traumer. Louise deler sin viden som psykoterapeut, og Christine bringer Enneagrammet i spil.

    Sammen går vi på opdagelse i, hvordan vores mønstre kan være præget af det, vi har været igennem  og hvordan vi kan begynde at forstå os selv lidt bedre.

    Dette er del 2 ud af 2. Det første del kom mandag d. 18.08.25

    Kærligst
    Christine & Louise
    35 min
  • Enneagrammet og traumer (del 1)
    Hvad er et traume - og hvad er et Enneagrammønster?

    Kan man kende forskel, eller hænger det sammen? I dette afsnit tager vi hul på en vigtig samtale om typer og traumer. Louise deler sin viden som psykoterapeut, og Christine bringer Enneagrammet i spil.

    Sammen går vi på opdagelse i, hvordan vores mønstre kan være præget af det, vi har været igennem  og hvordan vi kan begynde at forstå os selv lidt bedre.

    Dette er del 1 ud af 2. Det næste kommer mandag d. 25.08.25

    Kærligst
    Christine & Louise
    44 min
  • Når typerne skal i gang igen efter sommerferien
    Overgangen fra ferie til hverdag gør noget ved os og vi reagerer forskelligt, alt efter hvem vi er.

    I dette afsnit taler vi om, hvordan Enneagramtyperne hver især kan finde en blødere vej tilbage. 
    Hvordan lander vi i hverdagen uden at presse os selv, stikke af eller miste forbindelsen til det, vi faktisk havde brug for? Vi taler om taknemmeligheden over det, ferien gav og hvordan vi kan tage noget af det med os ind i hverdagen.

    Vi ser også på, hvordan vores grundmønstre begynder at røre på sig igen, når tempoet stiger og hvordan Enneagrammet kan minde os kærligt om, hvad vi har brug for for at finde balancen.

    Et afsnit om at vende tilbage, uden at miste dig selv undervejs.

    Kærligst
    Christine & Louise
    19 min
  • Spot en type - vi går på opdagelse med en gæst i studiet
    I dette særlige afsnit har vi inviteret en gæst i studiet - uden på forhånd at vide, hvilken Enneagramtype hun er.

    Sammen går vi nysgerrigt og nænsomt på opdagelse i hendes oplevelser, mønstre og motivationer. Vi stiller spørgsmål, lytter efter det usagte og følger sporene, når de dukker op. Ikke for at sætte et label på, men for at blive klogere sammen. 

    For Enneagrammet handler ikke om at putte mennesker i kasser, men om at åbne dem. Om at stille de spørgsmål, der gør os lidt mere bevidste om det, vi ofte gør automatisk. Tag med ind i nysgerrigheden, og hør hvordan det lyder, når vi sammen med vores gæst, prøver at finde vej ind til typen indefra.

    Kærligst
    Christine & Louise
    47 min
  • Enneagram brevkassen del 3 – Når livet spejler dine mønstre
    I dette afsnit åbner vi brevkassen endnu en gang  og tager fat i flere af de spørgsmål, I går rundt med: om typer i spil, relationer der trykker, mønstre der gentager sig, og længslen efter at forstå sig selv lidt bedre. 

    Vi fortsætter samtalen dér, hvor Enneagrammet ikke bare er teori, men noget, vi mærker helt ind under huden. Når vi bliver ramt. Når vi tvivler. Når vi står midt i et gammelt mønster og prøver at vælge anderledes.

    Det er ærligt, hverdagsnært og fuldt af genkendelse. Tak fordi I deler med os. Har du et spørgsmål, du gerne vil have med i næste brevkasse, så send det til os i indbakken på Instagram: @enneagram_podcast

    Kærligst,
    Christine & Louise
    41 min
  • Når Type 9 kommunikerer - med ro, rummelighed og det, der let bliver overset
    I dette afsnit dykker vi ned i den nonverbale og verbale kommunikation hos Enneagrammets mest harmonisøgende og tilpassende type.

    Vi taler om den bløde stemme, det rolige kropssprog og den venlige energi, der gerne vil skabe fred omkring sig. Og vi taler om det, der ikke altid bliver sagt - fordi det kan føles nemmere at glide udenom end at tage plads. 

    For bag roen og det imødekommende ydre ligger der ofte et ønske om at blive set uden at skulle larme. Vi ser på, hvordan 9’eren kommunikerer, når de føler sig trygge og hvad der sker, når de lukker ned, trækker sig eller mister sig selv i tilpasningen. 

    Det er til dig, der selv er 9’er – og til dig, der gerne vil forstå én, der virker nem, afbalanceret og lidt stille, men som rummer langt mere, end det umiddelbart ser ud til.
    31 min
  • Typiske look-alikes – og hvordan du skelner dem
    Hvordan kan du vide, om du er en 6’er eller en 1’er? En 2’er eller en 9’er? Eller hvorfor du ligner en 7’er på overfladen, men slet ikke genkender dig selv indeni?

    I dette afsnit ser vi nærmere på nogle af de mest forvekslede Enneagramtyper - de såkaldte look-alikes. Vi taler om, hvorfor forskellige typer kan ligne hinanden i adfærd, men være drevet af helt forskellige motivationer.

    Du får vores bud på, hvordan du kan begynde at skelne, når du er i tvivl og hvorfor det netop er der, i forskellen, at selvindsigten begynder at blive dyb og brugbar. Det er til dig, der stadig er i tvivl om din type - eller som gerne vil forstå, hvorfor andre typer nogle gange føles... lidt som dig.
    28 min
  • Hvad kan du bruge Enneagrammet til? – Louise deler sin vej ind i det
    I dette afsnit zoomer vi ind på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad kan jeg egentlig bruge Enneagrammet til?

    Louise deler sin personlige rejse med Enneagrammet - hvordan det begyndte som nysgerrighed, og endte med at blive et af de vigtigste redskaber i både livet og arbejdet.

    Vi taler om selvindsigt, relationer, gentagende mønstre og de steder, hvor Enneagrammet har givet klarhed, ro og nye valg.

    Det er ærligt, uprætentiøst og fyldt med små aha’er undervejs. Et afsnit til dig, der er nysgerrig på, hvordan det helt konkret kan se ud, når Enneagrammet bliver en del af hverdagen.
    37 min
  • Sommerferie med mening – hvordan du holder (ægte) fri med din type
    Sommerferien nærmer sig, og det lyder måske nemt at slappe af - men det er det ikke for alle. Din Enneagramtype spiller en større rolle, end du tror, når det handler om at give slip, finde ro og faktisk nyde det, du har længtes efter. 

    I dette afsnit taler vi om, hvordan hver type kan spænde ben for sin egen pause og hvad der kan hjælpe dig til at holde ægte fri. Vi deler konkrete perspektiver og kærlige påmindelser til dig, der enten arbejder videre i hovedet, bliver rastløs, mister dig selv i andres behov eller pludselig ikke kan mærke, hvad du egentlig har lyst til.

    Det er til dig, der gerne vil holde ferie med mere nærvær, mindre autopilot - og med respekt for, hvordan du har brug for at lade op.
    36 min
  • Når Type 8 kommunikerer - med styrke, tydelighed og det, der kan blive misforstået
    I dette afsnit dykker vi ned i den nonverbale og verbale kommunikation hos Enneagrammets mest intense og direkte type. 

    Vi taler om styrken i stemmen, det faste blik, kropsholdningen der siger “jeg bestemmer selv” – og det bløde, der gemmer sig nedenunder.

    For bag tydeligheden og det høje tempo ligger et dybt behov for at være ægte, beskyttende og en smule sårbar. Vi ser på, hvordan 8’eren taler, når de føler sig trygge - og hvordan de reagerer, når noget føles farligt. 

    Det er til dig, der selv er 8’er - og til dig, der gerne vil forstå én, der taler højt, går lige på og måske ikke altid viser, hvad der egentlig foregår indeni.
    34 min

About Enneagrammet i hverdagen

From the publisher's feed

Velkommen til Enneagrammet i hverdagen 

En podcast, som vil tage dig med på en rejse gennem de ni typer i Enneagrammet og viser, hvordan du kan bruge denne dybe indsigt til at skabe bedre…