I denne episode af POP har vi besøg af Michael Pedersen og Lise Rønn fra Hjørringskolen, som tager os med ind i et aktuelt projekt i Hjørring Kommune: Styrkelse af Klassefællesskabet (SAK).
Projektet er nu halvandet år inde i en fireårig indsats, der er sat i gang som svar på en bekymrende udvikling – flere børn visiteres til specialundervisning, flere har behov for individuelt PPR-arbejde, og flere oplever ensomhed og mistrivsel. En tendens, der ikke kun ses lokalt, men på landsplan.
Med SAK arbejder en tværfaglige gruppe bestående af lærere, pædagoger og psykologer helt tæt på klassefællesskaberne på alle almene folkeskoler i kommunen. Målet er at styrke fællesskaberne indefra og skabe bedre betingelser for trivsel, deltagelse og læring for alle børn.