De fleste mennesker drømmer om at finde den store kærlighed og en partner at dele livet med.
Drømmen er at finde kærlighed, støtte, fortrolighed og inspiration. Og med god grund. Når det lykkes, øger det vores trivsel markant. Og derfor er valget af partner vigtigt.
For det modsatte findes desværre også.
Rigtig mange mennesker oplever på et tidspunkt at være i et parforhold, som er usundt. Nogle gange er det noget, som ændres over tid, og derfor kan det være svært at opdage, før det er grelt.
Anne-Cathrine Blegvad har specialiseret sig i usunde parforhold, psykisk vold og de dynamikker, som opstår heri, og hun medvirker i dette afsnit.
Lyt med og bliv klogere på:
- Hvad der karakteriserer et usundt forhold
- Hvilke faresignaler man kan være tilbøjelig til at overse
- Hvorfor det kan være svært at forlade et usundt forhold
- Hvordan du kan finde styrke, hvis du er i et usundt forhold.
Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her:
karenwichmann.dk/nyhedsbrev/