Må du hænge en liste med kollegernes navne og fødselsdage op i kantinen? Og hvor meget risikerer du at blive trukket i løn, hvis du bryder GDPR-reglerne? Det er nogle af de spørgsmål, vi tager op i en ny udgave af SnakMED, hvor vi dykker ned i persondata-land og sætter fokus på GDPR.
Vi har inviteret direktionskonsulent David Thorning, i studiet til en snak om, hvad der er op og ned i persondata-land, og vi prøver også at aflive nogle af de mest sejlivede myter.