Synes du også, at det med at skulle sælge sig selv er lettere ubehageligt? Har du svært ved at sætte ord på, hvad det egentligt er, du kan?
Hvis du ligesom os er en ydmyg person, så kan det der med at sælge sig selv til en jobsamtale være en svær sag.
Men det kan lade sig gøre! I denne episode deler selvstændig jobsøgningsrådgiver, Kasper Bach ud af sine guldkorn og understreger, at vi alle kan mere end vi tror. Han har et primært fokus på nyuddannede akademikere, og forstår om nogen hvor svært det kan være at sælge sig selv til en arbejdsgiver.
Lyt med, hvis du vil have nogle gode råd til din jobsøgning og et ordentligt selvtillidsboost!