Er det kræft, doktor?

Lægens kommende rolle som tovholder

Der er meget at forstå og orientere sig i, når man som patient med alvorlig sygdom skal navigere i sundhedsvæsenet. I sundhedsreformen er den praktiserende læge fra 2027 centralt placeret i en tovholderrolle for de mest sårbare patienter.

Du kan høre om, hvorfor den opgave ligger rigtigt hos den praktiserende læge, når patienten skal have hjælp til at navigere i et stadig mere komplekst sundhedsvæsen. Og så kan du også blive klogere på forskningen bag funktionen og hvordan mere struktur, overblik og kontinuitet kan styrke både patienternes forløb og samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne.

MEDVIRKENDE:

Jens Søndergaard, praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor og leder af forskningsenheden for almen praksis ved Syddansk Universitet.

Anne Holm, praktiserende læge og forsker i multisygdom og tovholderrollen ved Københavns Universitet.

REFERENCER:

Københavns Universitet – Center for almen medicin. Overblikskonsultation - forskningsprojekt. (2023)

Sundheds- og Kirkeministeriet. Sundhedsreformen (2024)

Lauridsen GB, Jarbøl DE, Thye-Rønn P, Rasmussen S, Balasubramaniam K, Lykkegaard J. Exploring GPs' assessments of their patients' cancer diagnostic processes: a questionnaire study. British journal of general practice. 73 (737). (2023)

Danckert B, Christensen NL, Falborg AZ, Frederiksen H, Lyratzopoulos G, McPhail S, Pedersen AF, Ryg J, Thomsen LA, Vedsted P, Jensen H. Assessing how routes to diagnosis vary by the age of patients with cancer: a nationwide register-based cohort study in Denmark. BMC Cancer. 9; 22 (1): 906. (2022)

PLO. PLO-læge- og praksispopulationen: 1977 – 2022 Nøgletal fra medlemsregisteret. (2023)

PLO. PLO faktaark. (2025)

Når ulighed er på spil i almen praksis

Lighed i sundhed er et grundprincip i Danmark, men det er ikke altid, det er let at balancere. Den praktiserende læge ser mange forskellige mennesker med mange forskellige baggrunde, og det er ikke altid nemt at gennemskue, hvilke udfordringer den enkelte patient har.

Du kan høre om, hvordan og hvornår sprogbarrierer, manglende netværk, lav sundhedskompetence og kønsforskelle kan skabe barrierer i mødet med sundhedsvæsenet. Og så kan du også høre om helt ny og igangværende forskning om, hvorfor unge nogle gange får stillet diagnosen for sent, og hvordan deres alder og livssituation kan skabe en særlig form for ulighed.

MEDVIRKENDE:

Morten Sodemann, overlæge, professor i global sundhed og indvandremedicin ved Syddansk Universitet.

Helle Pappot, overlæge på afdelingen for kræftbehandling på Rigshospitalet og professor i klinisk onkologi ved Københavns Universitet.

REFERENCER:

Westergaard D, Moseley P, Sørup FKH, Baldi P, Brunak S. Population-wide analysis of differences in disease progression patterns in men and women. Nature Communications 10, Article number: 666. (2019).

Maria Cuculiza. Ny bog afliver effektivt myten om, at ulighed i sundhed kun handler om økonomisk ulighed. Sundhedspolitisk tidsskrift. (2024)

Statens Institut for Folkesundhed – SDU, Sundhedsstyrelsen. Udtræk fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021: Sundheden blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund. (2023).

Danckert B, Falborg AZ, Christensen NL, Frederiksen H, Lyratzopoulos G, McPhail S, Ryg J, Vedsted P, Thomsen LA, Jensen H. Routes to diagnosis and the association with the prognosis in patients with cancer - A nationwide register-based cohort study in Denmark. Cancer Epidemiol. 74:101983. (2021)

Diagnostiske pakkeforløb til uspecifikke symptomer

Til trods for alvorlige symptomer på sygdom, er det svært at præcisere patientens mulige diagnose. Patienten passer ikke ind i et organspecifikt kræftpakkeforløb, men den praktiserende læge er bekymret.

Bliv klogere på, hvordan et diagnostisk pakkeforløb kan bruges i praksis, når mavefornemmelse og erfaring tages i brug for at vurdere, hvilke patienter der skal henvises. Og så får du også historisk baggrund på de diagnostiske centre og en vurdering af deres betydning for tidlig kræftopsporing.

MEDVIRKENDE:

Jens Søndergaard, praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor og leder af forskningsenheden for almen praksis ved Syddansk Universitet.

Søren Worsøe, chefkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.

REFERENCER:

Grønnemose RB, Hansen PS, Laursen SW, Gerke O, Jakob J, Lykkegaard J, Thye-Rønn C, Høilund-Carlsen PF, Thye-Rønn P. Risk of cancer and serious disease in Danish patients with urgent referral for serious non-specific symptoms and signs of cancer in Funen 2014–2021. Nature. British Journal of Cancer.130, 1304–1315 (2024)

Jensen H, Tørring ML, Olesen F, Overgaard J, Vedsted P. Cancer suspicion in general practice, urgent referral and time to diagnosis: a population-based GP survey and registry study. BMC Cancer. 30; 14: 636. (2014)

Sundhedsdatastyrelsen. Årsopgørelse 2024 - Monitorering af kræftområdet. (2025)

Når henvisningerne kommer retur til almen praksis.

Du sender en henvisning på en patient med mistanke om alvorlig sygdom, men ender med at få den retur - et scenarie de fleste praktiserende læger vil kunne genkende.

Du kan høre om dansk forskning, der viser, at antallet af afviste henvisninger er stigende og om de udfordringer, det skaber for både patienter og almen praksis. Og så får du også hospitalernes perspektiv på problematikken og inspiration til, hvordan kommunikationen kan gribes anderledes an.

MEDVIRKENDE:

Jesper Lykkegaard, praktiserende læge og professor i almen medicin ved Syddansk Universitet.

Jakob Møller, cheflæge på Røntgen og Scanning, Sygehus Lillebælt.

REFERENCER:

Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense-Esbjerg Syddansk Universitet. Overførsel af opgaver fra sygehuse til almen praksis - i forbindelse med returnering af henvisninger. (2025)

Jarbøl DE, Rasmussen S, Balasubramaniam K, Lykkegaard J, Ahrenfeldt LJ, Lauridsen GB, Haastrup P. Exploring colorectal cancer patients' diagnostic pathways and general practitioners' assessment of the diagnostic processes: a Danish survey study. Scandinavian journal of primary health care. 43 (2): 303-12. (2025)

Jensen H, Tørring ML, Olesen F, Overgaard J, Vedsted P. Cancer suspicion in general practice, urgent referral and time to diagnosis: a population-based GP survey and registry study. BMC Cancer. 30: 14: 636. (2014)

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2023 - del 1. Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet under udredning og behandling. (2023)

PLO. PLO-læge- og praksispopulationen: 1977 – 2022 Nøgletal fra medlemsregisteret. (2023)

PLO. PLO faktaark. (2025)

Uspecifikke symptomer fylder meget i almen praksis.

Patienter kommer ikke ind ad døren til lægekonsultationen med en diagnose, og derfor er det altid den praktiserende læges opgave at lytte og derefter snævre mulighederne ind.

Hør om udfordringerne ved at identificere de få alvorligt syge patienter blandt mange med almindelige, ufarlige symptomer. Og så kan du blive klogere på blodprøvernes rolle og begrænsninger i udredningen af kræft.

MEDVIRKENDE:

Dorte Jarbøl, praktiserende læge, seniorforsker ved forskningsenheden i almen praksis i Odense og professor i almen medicin ved Syddansk Universitet.

Tarec Christoffer El-Galaly, overlæge i hæmatologi og professor ved Aarhus Universitet.

REFERENCER:

Boennelykke A, Jensen H, Østgård LSG, Falborg AZ, Hansen AT, Christensen KS, Vedsted P. Cancer risk in persons with new-onset anaemia: a population-based cohort study in Denmark. BMC Cancer. 22(1):805. (2022)

Danmarks Radio - artikel. Sidste år blev det højeste antal danskere nogensinde diagnosticeret med kræft. (2026)

Lauridsen GB, Jarbøl DE, Thye-Rønn P, Rasmussen S, Balasubramaniam K, Lykkegaard J. Exploring diagnostic events and first referrals in cancer patient pathways in primary care. A questionnaire survey. Family practice. 15;41(2):67-75. (2024)

Lauridsen GB, Jarbøl DE, Thye-Rønn P, Rasmussen S, Balasubramaniam K, Lykkegaard J. Exploring GPs' assessments of their patients' cancer diagnostic processes: a questionnaire study. British journal of general practice. 30;73(737). (2023)

Jensen H, Nissen A, Vedsted P. Quality deviations in cancer diagnosis: prevalence and time to diagnosis in general practice. British journal of general practice. 64 (619). (2014)

Jensen H, Tørring ML, Olesen F, Overgaard J, Vedsted P. Cancer suspicion in general practice, urgent referral and time to diagnosis: a population-based GP survey and registry study. BMC Cancer. 30:14:636. (2014)

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2023 - del 1. Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet under udredning og behandling. (2023)

The Danish Health Data Authority. New Cancer Cases in Denmark (In Danish: Nye kræfttilfælde i Danmark 2025. Cancerregisteret). (2026)

The Danish Health Data Authority. New Cancer Cases in Denmark (In Danish: Nye kræfttilfælde i Danmark 2022. Cancerregisteret). (2023)

White B, Zakkak N, Renzi C, Rafiq M, Gonzalez-Izquierdo A, Denaxas S, Nicholson BD, Lyratzopoulos G, Barclay ME. Underlying disease risk among patients with fatigue: a population-based cohort study in primary care. National Library of Medicine. (2024)

Sætre LMS, Raasthøj I, Lauridsen GB, Balasubramaniam K, Haastrup P, Rasmussen S, Eilerskov N, Søndergaard J, Storsveen MM, Wehberg S, Jarbøl DE. Revisiting the symptom iceberg based on the Danish symptom cohort – Symptom experiences and healthcare-seeking behaviour in the general Danish population in 2022. National Library of Medicine. (2024)

Præsentation af serien Er det kræft, doktor?

Uspecifikke symptomer er velkendte hos den praktiserende læge, noget der ses i almen praksis hver eneste dag. Nogle gange viser de sig at være tegn på kræft.

Denne podcastserie er lavet for at sætte fokus på tidlig opsporing af kræft, når uspecifikke symptomer er udgangspunktet. Du kan høre om symptomer, henvisninger, diagnostiske pakkeforløb, ulighed og tovholderrollen.

Alle episoder bliver tilgængelig inden længe her på kanalen.