Er du typen, der husker al mulig spøjs fakta, såsom at Proxima Centauri er den nærmeste stjerne til Jorden ud over Solen?

Eller at ren æblejuice hedder omenatäysmehu på finsk?

Eller at Ringenes Herre-filmenes udvidede udgaver tilsammen varer 11 timer og 55 minutter, inklusive rulletekster?

Så kan du muligvis godt tillade dig at fryde dig lidt.

Et nyt studie i Science Advances tyder nemlig på, at en detaljeorienteret hukommelse styrker fantasien.

"For det meste kræver kreativitet, at folk bryder med konventionerne. At huske flere detaljer kan hjælpe dig med ikke kun at fokusere på de store linjer, så du låser dig fast mentalt," siger studiets medforfatter Xueyang Wang fra Psykologisk Fakultet på Southwest University i Kina til Videnskab.dk.

"Vores resultat opfordrer selvfølgelig ikke til, at du bare skal ignorere central information og flytte al din opmærksomhed over på små detaljer. Kreativitet opstår sandsynligvis, når man både kan fastholde forståelsen af det centrale og samtidig huske detaljerne," fortsætter han.

For at undersøge, om vejen til den kreative åre går gennem hukommelsen, har Xueyang Wang og hans kolleger fået forsøgsdeltagere til at lytte til fire forskellige lydbøger, mens de lå i en såkaldt fMRI-hjerneskanner.

Det lyder måske ikke så sjovt at ligge inde i sådan et rør, der både larmer, og hvor du skal ligge helt stille. Men i forsøget blev deltagerne underholdt med enten at høre lydbøger med true crime, romantik, fantasy eller gys.

Da historien var færdig, blev de spurgt om centrale punkter i plottet og mere perifere detaljer. De blev også bedt om selv at finde på en alternativ slutning til den historie, de havde hørt.

Imens bedømte fire uafhængige og trænede personer, hvor kreative de nye slutninger var, ved at analysere deres originalitet.

Det viste sig, at de deltagere, der kunne gengive de 'ligegyldige' detaljer fra historierne mere præcist, også skabte mere kreative og originale nye slutninger.

Forskernes metode er en ny og frisk måde at dykke ned i kreativitetens mysterier på. Det skal de have ros for, lyder det fra Dora Kampis.

Hun forsker i, hvordan vores hukommelse udvikler sig og har læst det nye studie for Videnskab.dk.

I denne type studier plejer forskere at undersøge, hvordan kreativitet hænger sammen med vores semantiske hukommelse. Det vil sige den hukommelse, vi bruger til at lagre begreber og huske almen viden.

For eksempel at en hval er et pattedyr, eller at Jorden roterer rundt om Solen. Den slags.

Men i det nye studie undersøger forskerne både, hvordan den semantiske hukommelse og den episodiske hukommelse er forbundet til kreativitet.

"Den episodiske hukommelse bruger vi især til at huske situationer, der kun er sket en enkelt gang," siger Dora Kampis, der er tenure track-adjunkt ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Det kunne for eksempel være små, 'ligegyldige' detaljer fra en lydbog.

Resultatet antyder med andre ord, at vores episodiske hukommelse, evnen til at huske specifikke detaljer, kan være forbundet til vores kreative evner.

Der skal dog langt mere forskning til for at kunne sige dette med sikkerhed. Samtidig flyder de to hukommelsestyper lidt sammen i studiet, og det gør det svært at sige, hvilken rolle de hver især spiller.

I fremtidige forsøg vil det derfor være en styrke at adskille dem, så vi bedre kan forstå, hvordan de hver især driver vores kreative tænkning, vurderer Dora Kampis.

Til gengæld viste studiet, at hjernen opførte sig på en helt særlig måde hos nogle af deltagerne.

De deltagere, der skabte de mest kreative slutninger og var bedst til at huske de mindre centrale dele af historien, havde unikke mønstre i deres hjerneaktivitet.

Det gjaldt især, mens de lyttede til de ikke-centrale dele af historierne.

Hjernens aktivitet blev særligt øget i bestemte områder af hjernen. Blandt andet i hippocampus, et lille søheste-formet område, der befinder sig dybt inde i hjernen og er dybt involveret i vores hukommelse.

"Hippocampus har mange forskellige funk...