Du kan hverken se, lugte eller smage den. Alligevel er radon den største kilde til radioaktiv stråling, du bliver udsat for til daglig.

Radon, en naturligt forekommende gas, siver op fra undergrunden og kan samle sig i vores boliger.

Sundhedsmyndigheder og eksperter vurderer, at radon hvert år er medvirkende årsag til op mod 300 tilfælde af lungekræft i Danmark. Derfor er den her på Videnskab.dk tidligere blevet kaldt 'den snigende dræber'.

Der er dog stor uenighed om, hvor alvorlig truslen egentlig er. Ifølge en ny bog er frygten for radon overdrevet for størstedelen af befolkningen, og forfatterne efterlyser en mere nuanceret debat.

Ud af de 300 årlige tilfælde af lungekræft i Danmark, som kan relateres til radon, sker langt de fleste blandt rygere, forklarer Mikkel Øberg, direktør for strålingsbeskyttelse ved Dansk Dekommissionering, der er det nationale center for radioaktivt affald.

Mikkel Øberg maner derfor til ro, især hvis man holder sig fra cigaretterne.

Han henviser til et stort britisk studie, der har undersøgt, hvor stor del af lungekræfttilfælde der skyldes rygning alene, radon alene, en kombination af de to og andre årsager.

Da man internationalt regner med, at sammenhængen mellem rygning og radon er nogenlunde den samme i forskellige lande, bruger Mikkel Øberg den britiske fordeling som grundlag og overfører den til de danske forhold.

"For ikke-rygere er risikoen ved radon meget lille. Vi taler om cirka 15 danske tilfælde af lungekræft om året."

Det tal kan Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker på Aalborg Universitet, godt genkende. Han mener, at det er en vigtig detalje at have med, men at det ikke ændrer på det faktum, at 300 lungekræfttilfælde vurderes at være relateret til radon.

For Mikkel Øberg handler det dog ikke om, hvem eller hvor mange radon er en trussel for. Han efterlyser bare en mere nuanceret debat:

"Vi skal ikke ignorere risikoen, men den skal sættes i perspektiv. Debatten bliver skæv, når radon omtales som en 'dødsgas', der truer alle."

I bogen Radioaktiv, der netop er udkommet, sætter han sammen med videnskabsforfatteren Hans Jørgen Nielsen spørgsmålstegn ved, om vi er blevet for bange for noget, der måske ikke udgør en stor trussel i praksis for størstedelen af befolkningen.

Han peger blandt andet på, at langt de fleste lungekræfttilfælde skyldes rygning, og derfor undrer det ham, at vores fokus i så høj grad er rettet mod radon.

Torben Valdbjørn Rasmussen er enig i, at radon bør sættes i perspektiv. Som forsker i radon og bygningsfysik fastholder han dog, at gassen er en reel sundhedsrisiko, vi ikke bør undervurdere.

"Det er helt fint at tage debatten og sætte ting i perspektiv. Det er vigtigt, at vi forstår, hvor og hvornår vi udsættes for stråling. Men vi skal ikke negligere den samlede mængde radioaktivitet, vi udsættes for."

Radon er en naturlig gas, men den kan ophobe sig indendørs, og netop fordi vi i Danmark opholder os meget indendørs, både i hjemmet, i skolen og på arbejde, bliver eksponeringen ifølge Torben Valdbjørn Rasmussen ikke ubetydelig.

"Du tilbringer omkring to tredjedele af dit liv indendørs, og derfor har det stor betydning, hvad der er i dit indeklima," siger han og tilføjer:

"Halvdelen af den radioaktivitet, vi bliver udsat for i Danmark, kommer faktisk fra radon. Og det er en unødvendig påvirkning, som vi kan undgå ved at tætne husene mod jorden bedre."

Der er altså ikke nødvendigvis tale om overdreven frygt, men om en forståelig opmærksomhed på en sundhedsrisiko, som kan minimeres med forholdsvis enkle midler, pointerer han.

WHO anbefaler, at bygninger opføres, så radonindholdet indendørs ikke overstiger 100 becquerel pr. kubikmeter luft (Bq/m³). Det er den grænseværdi, som vi følger i Danmark.

WHO anerkender dog, at der findes lande, hvor det af særlige årsager ikke er muligt at overholde denne grænse. Her anbefaler de i stedet, at radonindholdet ikke overstiger 300 Bq/m³. Det er for eksempel tilfældet for vores nabolande Sverige og Norge.

En landsomfattende u...