Kære lytter. Hvis du klikker lige her, kan du skrive en kommentar til podcasten. Du er meget velkommen til at skrive enten ris eller ros :-)
Stortyv hængte sig selv, lød overskriften i avisen, som arkivet i Randers fandt frem til mig. Stortyven var min fars far......og han hængte sig, da Regnar var otte år. Nogle år senere røg min far på børnehjem.
Jeg så aldrig min farfar. Jeg hørte aldrig et ord om ham. Min far Regnar nævnte ham aldrig med et ord.
Hans far var dybt kriminel. I ledtog med Danmarks mest berygtede kriminelle, Carl August Lorenzen, kendt som Flugtkongen. Lorenzen er flygtet 18 gange fra forskellige fængsler, og i Horsens Statsfængsel har de en særudstilling om ham. Min fars far var hans medhjælper.
Den hemmelighed bar min far på hele livet. Og det fandt jeg først ud af i sommeren 2024...65 år gammel.
Min fars far hængte sig selv i fængslet, da han var 31 år. Da havde han allerede siddet indespærret flere gange. Min far var otte år. Hans mor var også fraværende. Pludselig var min far alene i verden. Nogle år efter røg min far på børnehjem i Aalborg.
I sommerferien 2024 ville jeg følge op på min podcast FARMOR FORTÆLLER, hvor min mor Kirsten i seks episoder fortæller om sin barndom og ungdom i Randers. Jeg ville lave et enkelt afsnit, hvor hun fortalte om min fars barndom. Men det var meget lidt, han havde fortalt hende. Så jeg skrev til arkiverne i Aalborg og Randers. Og Rigsarkivet. Pludselig stod jeg med en rystende historie om min og hans familie.
Jeg laver denne episode for at minde DIG om, at du skal huske at spørge de gamle, før det er for sent.
Saxo.com er stedet, hvis du vil høre Gudmekongerne. Det er bogen om GOGs historie fra 1973 og frem. I hundredevis af sjove, spændende og lærerige anekdoter fra sportens verden.
Hør den i bilen til og fra arbejde, på din løbetur, gåtur, i toget, i bussen eller på sofaen. Bogen er indtalt af Erik Ingemann Nielsen.
Podcastvært er Erik Ingemann Nielsen. Han er journalist og har arbejdet på radio, tv og avis. Erik har udgivet seks bøger. Han har har opfundet Brunsvigerens Dag. Hvis du vil høre mere og læse mere kan du tjekke Erik Nielsen ud på: www.snaksport.dk.
Du kan kontakte ham på mail: [email protected]
Facebook: Erik Ingemann Nielsen