OBS! Denne udsendelse er et pilotafsnit - også kaldet en "dummy".
Velkommen til Et Menneske. En podcast, der tager udgangspunkt i netop det.
Alle gemmer på en unik historie, men endnu vigtigere på viden og perspektiv. I denne podcast vil du møde danskere, der fortæller om deres liv og erfaringer, og som deler ud af deres viden.
Præmissen er at vi skal lære noget nyt, eller få en dybere forståelse af noget vi allerede ved. Formålet med udsendelserne er, at give dig det bredeste udvalg af synspunkter - og forhåbentlig ny og brugbar viden - gennem et vilkårligt menneske.
I dette afsnit møder du Jette Randløv Boes Hjort - min farmor - der blev 90 år den 21. marts. Podcasten er optaget på hendes fødselsdag, hvor jeg fra hendes stue hørte om livet under besættelsen, at være kvinde i Civilforsvaret og kvindelig kørelærer, at have en depression og at danse med døden.
God fornøjelse!
Podcasten er produceret af Munk Hjort Media
Vært: Alex Munk Hjort
Musik: Version 11 af Brüch