P toppen af Nellemann huset i Klimakvarter sterbro ligger Danmarks frstetagfarm. Her p taget dyrker foreningen sterGRO kologiske grntsager,holder hns og passer bistader. Tagfarmen sterGRO er et lokalt bylandbrug p 600 kvadratmeter, hvor byens borgere kan komme helt tt p fdevareproduktionen. Her kan man flge kologiske grntsagers vejfra jord til bord. Tagfarm -Projektets organisering er inspireret af det udenlandske koncept Community Supported Agriculture (CSA). Med CSA kber forbrugeren ved star

Et af de vigtigste europapolitiske pejlemrker op til 2020 er, hvad EU-landenekan enes om p milj- og klimaomrdet. Er EU i stand til at vise klimapolitisk lederskab op til det store klimatopmde Cop 21 i Paris i 2015 og samle verden om den grnne dagsorden. Kan der landes en klimaplan, der sikrer EUs globale grnne frerposition? Mske for som den frste store aktr har EU nu meldt sig p banen med et CO2-indspark til klimatopmdet, der begynder den 30. november. Her skal verdens lande n til enighed om

Vi starter en ny serie, hvor vi behandler et af de vigtigste europapolitiske pejlemrker op til 2020, som er, hvad EU-landene kan enes om p milj- og klimaomrdet. Kan EU Parlamentet fastholde de nye langsigtede ml, og hvordan skal de fres ud i livet? Er EU i stand til at vise klimapolitisk lederskab op til det store klimatopmde Cop 21 i Paris 2015 og samle verden om den grnne dagsorden. Kan der landes en klimaplan, der sikre EUs globale grnne frerposition? Hvad betyder den grnne omstilling for b

Et af de vigtigste europapolitiske pejlemrker op til 2020 er, hvad EU-landene kan enes om p milj- og klimaomrdet. Kan EU parlamentet fastholde de nye langsigtede ml, og hvordan skal de fres ud i livet? Er EU i stand til at vise klimapolitisk lederskab op til det store klimatopmde Cop 21 i Paris i 2015 og samle verden om den grnne dagsorden. Kan der landes en klimaplan, der sikrer EUs globale grnne frerposition? Hvad betyder den grnne omstilling for beskftigelsen, hvilke nye og ikke mindst hvor

Arbejdskraftens fri bevgelighed er et grundlggende princip i EU og temaet for efterrets udgaver af EuropaProfilen. Dansk Folkeparti er klar til kdeansvar - tiden er lbet fraprincipielle reservationer, hvis vi skal sikre danske lnmodtagere. Hr Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfrer Bent Bgsted. Analysechef i tnketanken CEVEA Jens Jonatan Steen foreslr politikerne p den danske venstreflj at lgge rene p jernbaneskinnerne og lytte til det tunge lavtlnstog, der buldrer ud over det danske samfund,

Her i efterrets udsendelser under titlen Europaprofilen stter vi focus p en af hovedhjrnestenene i EUsamarbejdet - nemlig retten til fri bevgelighed - retten til at arbejde, studere, opholde sig i et hvilket som helst land indenfor fllesskabet. En rettighed der har vist sig at vre mere kontroversiel, end nogen havde forestillet sig. Mske havde ingen tnkt p, at det nok isr var fattige steuropere, der ville flytte sig mod bedre vilkr, hjere lnnet arbejde - eller arbejde i det hele taget. I progr

Her i efterret stter vi under overskriften Europaprofilen - fokus p en af hovedhjrnestenene i EUsamarbejdet - nemlig arbejdskraftens frie bevgelighed - en rettighed der har vist sig at vre mere kontroversiel end nogen havde forestillet sig. Denne gang handler det om 3Fs grnne gruppe, gartnere, dyrepassere, jordbrugsassistenter, mejeriarbejdere og skovarbejdere. Derefter analyserer Ove Weiss indsatsen mod ulovlig cabotagekrsel eller piratkrsel, som det ogs kaldes, lndumping p hjul.

Europaprofilen handler om arbejdskraftens frie bevgelighed. I virkeligheden er det slet ikke en ny praksis - fortller Jrgen Johansen. Han har i flere bger beskftiget sig med trafikken p de europiske kulturveje, hvem der krydsede grnser igennem rhundrederne. Sidst i udsendelsen kommenterer Ove Weiss fra London En omvendt Cameron kalder han sin kommentar.

EuropaProfilen stter fokus p en af hovedhjrnestenene i EU-samarbejdet - nemlig retten til fri bevgelighed - retten til at arbejde, studere, opholde sig i et hvilket som helst land indenfor fllesskabet - en rettighed der har vist sig at vre mere kontroversiel, end nogen havde forestillet sig. I 6. udgave af programserien fortller Italiens-ekspert Alfredo Tesio om arbejdskraftens bevgelser ud over og ind over Italiens grnser. Og i klvandet p diskussionerne om arbejdskraftens fri bevgelighed i Eu

Vi har netop fejret 25 ret for murens fald og dermed ogs at jerntppet der delte Europa i st og vest forsvandt og banede vejen for det EU vi kender i dag. Forandringens vinde blser over Europa, sagde Willy Brandt dengang i 1989, og EuropaProfilen stiller sprgsmlet til tidligere EUparlamentariker for de Grnne i Finland Tarja Cronberg. Blser forandringens vinde igen hen over Europa? Flere end en million polske indvandrere bor i dag i Storbritannien, hr en reportage fra bydelen Hammersmith i Londo