Året var 1915, da den britiske polarforsker Sir Ernest H. Shackletons skib Endurance blev knust af is og sank til havets bund.

Shackleton, en britisk flådeofficer og opdagelsesrejsende, havde sat sig for at krydse det antarktiske kontinent. En rejse, ingen før havde gennemført. Ekspeditionen blev dog aldrig som planlagt.

I 10 måneder var Shackleton og hans besætning på 28 mand strandet i Antarktis. Alle overlevede utroligt nok. Og Shackleton fik sig et heroisk ry for aldrig at miste en mand på sine ekspeditioner.

Men måske kunne hele ulykken være undgået.

Nu kaster et nyt studie fra Aalto-universitetet i Finland, baseret på dagbogsoptegnelser, breve og skibets konstruktion, lys over en anden sandhed om den fantastiske ekspedition.

"Pludselig fremstår Shackleton ikke som helten med det allerstærkeste skib, men som en mand der godt vidste, at hans rekordforsøg var særdeles risikabelt - og forsøgte alligevel," siger Benjamin Asmussen, der forsker i dansk søfartshistorie på Nationalmuseet, til Videnskab.dk.

Det berømte skib blev fundet i Antarktis i 2022 efter 107 år på havbunden. Det er derfor først blevet muligt for forskere at undersøge det nærmere de seneste år.

I december 1914 stævnede polarskibet Endurance ud med kurs mod verdens ende. Ombord var Sir Ernest Shackleton og hans mandskab med en vision om at krydse det iskolde, ukendte Antarktis.

Kun tre år forinden, i 1911, var den norske polarforsker Roald Amundsen som den første nået frem til Sydpolen.

Endurance-ekspeditionens skæbne tog dog en dramatisk drejning, da skibet allerede den 18. januar 1915 blev fanget i isen i Weddellhavet.

Ekspeditionsfartøjet blev reduceret til en flydende fæstning, der drev med isen i de følgende måneder, hvor det gentagne gange blev udsat for voldsomt pres, der gradvist svækkede skroget.

Den 24. oktober 1915 ramte en isflage agterstavnen og vred både roret og agterstolpen, hvilket fik skibet til at lække.

Skaden kunne i første omgang kontrolleres, men skibets skrog var allerede ved at bryde op andre steder, og frygten begyndte at sprede sig på skibet.

I sine senere erindringer af tiden på Endurance skrev kaptajn Frank Worsley:

"Vi forventede hele tiden, at skibet ville styrte sammen over os og begrave os levende."

Den 27. oktober kulminerede presset: Skibet blev løftet, vredet, og isen rev både ror, agterstavn og dele af kølen af, hvilket fik Shackleton til at give ordre om at forlade skibet.

"Jeg kan ikke beskrive det indtryk af ubønhørlig ødelæggelse, der blev påtvunget mig, da jeg så mig omkring ... Isflagerne … udslettede simpelthen skibet," skriver Shackleton i sin bog om ekspeditionen.

Alligevel holdt skibet sig flydende i næsten en måned, båret af de sidste rester af opdrift fra is og luftlommer. Men den 21. november 1915 blev Endurance slugt af havet.

Men hvorfor gik det så galt?

Skibet, bygget til at modstå polernes barske elementer, er i mere end 100 år blevet betragtet som det stærkeste polarskib i sin tid. En fortælling, der allerede blev etableret i samtiden:

"Selvom der kan forventes meget kraftigt tryk fra isen, når skibet sejler i iszonen, skal man huske på, at skibet er konstrueret til at modstå dette," skrev den britiske avis The Times i 1914 forud for ekspeditionen.

Forklaringerne på, at Endurance alligevel gik tabt, skyldtes ifølge legenderne sort uheld. Isen greb fat i skibets akilleshæl: roret.

Det nye studie viser dog, at skibets skæbne ikke skyldtes et enkelt svagt punkt, men at det grundlæggende var uegnet til de ekstreme forhold i Weddellhavet.

Den klassiske fortælling om Endurance som verdens stærkeste skib holder altså ikke stik, påpeger Benjamin Asmussen fra Nationalmuseet, som har læst studiet for Videnskab.dk.

Endurance var oprindeligt bygget under navnet Polaris med et helt andet formål for øje: luksuriøs sommerturisme i Arktis, herunder jagt på isbjørne og hvalrosser ved iskanten, forklarer Benjamin Asmussen.

Denne type sejlads kræver et skrog, der kan modstå kollisioner med isflager, men det er markant and...