Scrum med mere

Få styr på begreberne agil og iterativ

02.25.2019 - By RetrospectivesPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Hvad betyder det egentlig: at være agil? Og hvordan arbejder man, når man arbejder iterativt? Hører du ofte begreberne og vil du gerne vide mere om dem, så er denne episode lige noget for dig. Og har du styr på dem, men gerne vil udfordres lidt, så er der også noget for dig!

Der findes mange forskellige frameworks eller projektstyringsmetoder. Scrum er en af dem, Kanban en anden og XP en tredje. De deler mange fællestræk, men har forskellige fordele og faldgruber. Nogle af dem er agile, men ikke iterative mens andre er både agile og iterative. Om der findes nogen, der kun er iterative, er vi faktisk ikke helt sikre på – med mindre man tæller den oprindelige vandfalds-tankegang med!

Hvordan det alt sammen hænger sammen og hvad fordelene er ved en agil eller en agil og iterativ tilgang, kan du høre mere om i denne episode.

Til sidst får du lige en meget korte definition:

Agil: Fokus på at løse de opgaver, der giver værdi for kunden og forretningen

Iterativ: Gentage en arbejdsproces med fokus på at forbedre hver gang

I denne episode kan du høre Ulrik Nyman, der er lektor på Aalborg Universitet, Birte Laursen, Sune Monrad fra Cobraid og Johannes Damsgaard-Bruhn snakke om de to begreber.

More episodes from Scrum med mere