Standardklausuler i entreprisekontrakter kan virke neutrale og ufarlige – lige indtil de bliver sat på prøve i en konkret sag. Mange kontrakter indeholder formuleringer, der på papiret giver mening, men som i praksis skaber uklarhed om ansvar, risiko eller betaling.

Det kan for eksempel være, når en kontrakt henviser til ansvar, men ikke præciserer beføjelserne, eller når bestemmelser om materialevalg utilsigtet forskyder ansvaret mellem parterne. Også krav om godkendelser kan vise sig at få uventede konsekvenser, hvis de påvirker betalingsforpligtelsen eller tidsplanen.

Denne fagfrokost sætter fokus på kontraktuelle faldgruber, der kan give anledning til tvister, og på vigtige opmærksomhedspunkter i standardformuleringer, der ikke altid er så sikre, som de ser ud.