For mange kilo sidebenene er måske ikke med til at forkorte vores levetid. Det kan til gengæld muligvis være tilfældet, hvis man er meget tynd.

Et stort, dansk studie, der har fulgt mere end 85.000 voksne, viser, at personer med et BMI under 18,5 havde næsten 3 gange så stor risiko for at dø tidligt sammenlignet med personer, der lå i den midterste til øvre ende af den såkaldte 'sunde' BMI-klassificering.

Sammenhængen mellem kropsvægt og sundhed er mere kompleks, end vi ofte antager. Den nye forskning, som endnu ikke er fagfællebedømt - blåstemplet af andre forskere - peger på, at den laveste dødsrisiko ikke nødvendigvis findes inden for den traditionelle 'sunde' BMI-klassificering.

I stedet antyder resultaterne, at personer med et BMI, der normalt bliver klassificeret som 'overvægtige' ser ud til at have lige så gode - eller endda bedre - resultater end dem med lavere et BMI.

Forskerne fandt en U-formet kurve, når de sammenholdt BMI og dødelighed, hvilket betyder, at både de laveste og højeste BMI-niveauer er forbundet med den største dødsrisiko.

I datamængden, som for nyligt blev præsenteret som et indlæg ved EASD's årlige konference (EASD står for The European Association for the Study of Diabetes og er en af de største diabeteskonferencer i verden), var undervægt forbundet med den største risiko.

Personer med et BMI under 18,5 havde næsten tre gange så stor risiko for at dø for tidligt som personer med et BMI mellem 22,5 og 24,9.

Også personer i den lave ende af den 'sunde' BMI-klassificering havde øget risiko: Et BMI mellem 18,5 og 19,9 fordoblede risikoen for tidlig død, og selv personer med et BMI mellem 20 og 22,4 havde 27 procent højere risiko sammenlignet med referencegruppen.

Det er overraskende, da BMI-klassificeringen 18,5 til 24,9 normalt anses for at være optimalt.

I den anden ende af skalaen var de ekstra kilo ikke altid ensbetydende med øget risiko. I studiet viste personer med et BMI mellem 25 og 35 (typisk kategoriseret som 'overvægt' eller 'fedme') ikke en signifikant øget dødelighed sammenlignet med referencegruppen.

Kun personer med et BMI på 40 eller mere havde en markant forhøjet dødsrisiko - mere end dobbelt så stor (2,1 gange).

Resultaterne bidrager med yderligere data, der udfordrer den udbredte opfattelse af, at tyndhed er lig med sundhed. Men forskningen viser, at undervægt udgør en sundhedsrisiko, især i den ældre del af befolkningen.

Fedtreserverne hjælper kroppen med at tackle sygdom. For eksempel har patienter, der gennemgår kræftbehandlinger som kemoterapi, ofte tendens til at tabe sig som følge af faktorer som appetitløshed og ændret smagssans.

Personer, der har flere fedtreserver fra starten, kan trække på dem, hvilket hjælper kroppen med at opretholde vigtige funktioner. Omvendt kan personer med meget lidt fedt hurtigt løbe tør for reserver, hvilket begrænser kroppens evne til at komme sig.

Ufrivilligt vægttab er også ofte et advarselstegn på sygdom, da tilstande som kræft og type 1-diabetes ofte fører til vægttab, allerede inden diagnosen stilles. Det betyder, at et lavt BMI nogle gange kan være et tegn på en underliggende sygdom.

Efter forskernes præsentation på konferencen har der været overskrifter som: 'For tynd kan være farligere end at være overvægtig, viser dansk studie.' Det kan lyde paradoksalt, men det burde det ikke. Vi har brug for mad for at overleve, og uden mad dør vi. Det har vi vidst i flere hundreder, hvis ikke tusinder af år.

Uden mad går kroppen i en katabolsk tilstand, hvor den nedbryder væv for at skaffe den energi, der er nødvendig for at holde hjernen i gang. I denne proces bliver andre vigtige kropsfunktioner, som for eksempel immunforsvaret, sat på pause for at prioritere energi til hjernen.

Det er værd at bemærke, at de danske deltagere i studiet alle havde fået foretaget kropsskanninger af helbredsmæssige årsager. Disse skanninger er dyre og bliver derfor som regel kun udført, når der er mistanke om et helbredsproblem.

Forskerne anerkender, at en mulig forkla...