Feedet

Feedet

Download on the App Store

Feedet episodes

  • Unge med haters i indbakken
    Hadbeskeder i indbakken er en realitet for mange, når de stiller sig frem i den offentlige debat – hvad end man er politiker, garvet debattør eller ung studerende.
    Derfor inviterede vi tre unge, der har fået tilsendt hadbeskeder, til en snak om, hvordan det føles, og hvordan de reagerer på dem. Det var Selma Montgomery, aktivist i Fridays For Future, Aksel Groth, 2.g’er og elevrådsformand på Roskilde Katedralskole og Victor Carl Borch-Olsen, 3.g’er og elevrådsrepræsentant på Silkeborg Gymnasium.

    Efterfølgende ringede vi til Abdel Aziz Mahmoud – der er journalist og tv-vært på GO aften Live på TV2. Han har også modtaget flere hadbeskeder, og så kunne han give nogle gode råd til, hvordan man håndterer dem.

    Tilrettelagt af Camilla Michelle Mikkelsen
    36 min
  • Genforening, lattergas og BLM-demo
    Det er i dag 100 år siden, at Sønderjylland igen blev en del af Danmark. Hvordan oplever man at være ung og en del af det tyske mindretal i dag? Hvorfor bliver man ved med at tage lattergas, når man skal til fest, selvom man har haft en voldsom oplevelse med det tidligere? Og hvad fik en ung lærervikar til at forlade Black Lives Matter-demonstrationen i København? Bliv klogere på alt sammen i dagens podcast.

    Medvirkende

    Stella Sina, student, Deutsches Gymnasium für Nordschleswig, Aabenraa
    Simon Borregaard, salgselev
    Yusuf Alin, lærervikar

    Tilrettelagt af Camilla Michelle Mikkelsen & Amanda Holmen
    31 min
  • Er det ok at demonstrere under corona?
    George Floyds død har affødt demonstrationer verden over. Herhjemme dukkede 15.000 mennesker op til en demonstration i København, der blev arrangeret af bevægelsen Black Lives Matter Danmark. Men demonstrationen i København har fået en del kritik, dels fordi så mange var samlet under corona, og dels fordi talspersonen for Black Lives Matter Bwalya Sørensen har været racistisk over for hvide demonstranter. Journalist Laura Friis Wang fortæller om Black Lives Matter og Bwalya Sørensen, mens studerende Morten Levinsen forklarer, hvorfor han i et debatindlæg i Berlingske bebrejder “boomer-generationen”.

    Tilrettelagt af Amanda Holmen
    22 min
  • Corona har sat elitesvømmere langt tilbage
    Svømmerne er blandt de elitesportsudøvere, som er blevet hårdest ramt af coronanedlukningen. De har ikke været i vandet siden landet lukkede ned i marts. Hvor meget er de blevet sat tilbage? Og kan det betyde, at vi kommer til at miste nogle af de store svømmetalenter?

    Medvirkende

    Sofie Bruun Høvring, svømmer, MK 31

    Pernille Juel, svømmetræner, MK 31

    Camilla Michelle Mikkelsen, tidl. elitesvømmer
    33 min
  • Beuatyfiltre på sociale medier – Go/no go?
    Glattere hud, større øjne og markede kindben. I dagens afsnit har vi fokus på beautyfiltre på sociale medier. Vi taler derfor med Sandra Willer, der har 138.000 følgere på Instagram og er aktiv bruger af beautyfiltre og billedredigering. Vi spørger bl.a. ind til hendes overvejelser om at være rollemodel og bidrager til perfekthedskulturen på Instagram. Vi taler også med Selma Binozi og Stephanie Dele, der begge går i 8. klasse på Sejergaardskolen i Tølløse. De gør os klogere på, hvilken påvirkning beautyfiltrene har på deres selvværd.

    Tilrettelagt af Camilla Michelle Mikkelsen
    28 min
  • Flere unge kommer på kontanthjælp
    Feedets podcast handler i dag om ungdomsarbejdsløshed. For blot anden gang siden 2016 er antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser steget, og det er især de 16-24-årige, som trækker tallet op. Og hvad gør vi så ved det? Det handler Feedets podcast om i dag.

    Medvirkende

    Frederik Vad Nielsen, forbundsformand, DSU
    Torben Tranæs, forskningschef, VIVE
    Kasper Sand, uddannelses- og forskningsordfører, Socialdemokratiet
    30 min
  • Fucker p-piller med din hjerne?
    Har du taget stilling til dit præventionsmiddel? Nye undersøgelser viser, at p-piller ikke alene har fysiske men også psykiske bivirkninger. Derfor gør Lene Stavngaard, National chef for Sex og Samfund, os klogere på p-piller generelt og de præventive alternativer, der findes. Og Emma Libner, journalist og skribent på bloggen 'Kærlige hilsen Underlivet', fortæller om sine erfaringer med p-piller, som gav hende hovedpine og kvalme. Derfor fandt hun et alternativ.

    Tilrettelagt af Camilla Michelle Mikkelsen
    25 min
  • Aldersbashing, Folkemøde og Folketingsvalg
    Aldersbashing er ved at bide sig fast som meget brugt greb i den offentlige debat, men hvor ødelæggende er det egentlig for det, man vil debattere? Der er gået et år siden, vi var til Folketingsvalg, men hvad er der egentlig sket siden? Og hvordan skal man samle så mange som muligt til Ungdommens Folkemøde i år nu, hvor coronavirus stadig har godt fat i vores samfundsliv? Alt det kan du blive klogere på i dagens podcast. God fornøjelse!

    Medvirkende

    Selma Montgomery, klimaaktivist, Fridays For Future
    Emilie Torp Henriksen, projektleder, Ungdommens Folkemøde

    Tilrettelagt af Camilla Michelle Mikkelsen
    36 min
  • Digitale medier påvirker vores sociale egenskaber
    I dagens udsendelse ringer vi til Paris, hvor journalist Louise Sandager fortæller om de demonstrationer, der her er mod politivold og systematisk racisme. Vært på All Caps Anton Gade-Nielsen gør os klogere på fake news i forbindelse med urolighederne i USA, og medieforsker Camilla Mehlsen forklarer, hvordan digitale medier har konsekvenser for vores sociale egenskaber.

    Vi taler også med Emilie Hansen, der er en af e 1.g’er på Roskilde Katedralskole, der er røget tilbage til online-undervisning, fordi 12 elever fra årgangen tog til Sverige. Anna Stelvig, der er cand.mag i psykologi, giver tips til et godt eksamensforløb, og Freja Frank og Mikkel Westh fra RedStudentertiden glæder sig over at kunne afslutte 3.g i studentervognen.
    1 hr 3 min
  • FEEDET SPECIAL: GEORGE FLOYD DØD UNDER BRUTAL ANHOLDELSE
    I Feedets podcast sætter vi i dag udelukkende fokus på den meget anspændte situation i USA. Daglige sammenstød mellem politi og demonstranter præger i øjeblikket nyhedsbilledet, men hvad er baggrunden? Og hvordan skal man se på urolighederne i et større perspektiv. Det kan du blive klogere på i denne podcast.

    Medvirkende:

    Anne Alling, korrespondent, USA
    Camilla Michelle Mikkelsen, journalist, FEEDET
    33 min

About Feedet

From the publisher's feed

Feedet er Louds aktualitetsprogram, der sætter fokus på de historier, som betyder noget for dig. Vi  giver dig perspektiv, finder de aktuelle historiers hovedpersoner og leder efter løsninger på vores…