Feedet

Søndag den 5. september slutter De Paralympiske Lege i Tokyo, hvor 25 danske atleter har kæmpet om at hente medaljer hjem til Danmark.

Men hvordan har det været at være PL-atlet i 2021, hvor der har været mere fokus på at ligestille dem med OL-atleter? Og hvor mediedækningen trods corona har været større end tidligere?

Medvirkende:
Peter Rosenmeier, PL-atlet, bordtennisspiller
Kristian Bak Eriksen, PL-atlet, kørestolsrugby
Anders Kern Boje, underdirektør, DR Nyheder

Københavns Politi vil fra den 14. september indføre fire nattelivszoner, hvor personer, der er dømt for visse former for kriminalitet i nattelivet, kan få forbud mod at færdes i nattetimerne.

Forhåbningen fra politiet er, at det skal kunne føres ud i livet i samarbejde med barer og natklubber. Men det er ikke deres opgave at tjekke, om deres gæster er dømt for kriminalitet, lyder det fra branchen.

Men hvem egentlig ansvaret? Og er lovgivningen på området for ukonkret? Det dykker vi ned i i dag.

Medvirkende:
Annette Hyldebrandt, chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Horesta
Gert Sejbak, ledende politiinspektør, Københavns Politi
Bjørn Brandenborg, retsordfører, Socialdemokratiet
Lauritz Lindboe Wind, voldsoffer

Tinder i USA har indført en panikknap til dates og -ansigtsverificering af brugere for at bekæmpe seksuelle overgreb. Idéen er, at de tiltag kan mindske den chikanerende adfærd som finder sted på appen - og som i værste tilfælde kan føre til voldtægter, når man mødes med sin date.

Det ser vi også eksempler på herhjemme. Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb har på bare to år set en væsentlig stigning i antallet af ofre, der har mødt deres krænker online f.eks. gennem Tinder.

Men kan vi pålægge en techgigant som Tinder et ansvar for de trusler og den chikane, der finder sted på deres app? Og ville datinglivet være mere trygt, hvis de her tiltag blev indført herhjemme? Det undersøger vi i dagens podcast.

Medvirkende:
Nicoline Gregersen, single og på Tinder
Eva Fog Noer, lektor i digital pædagogik
Sara Hagström, psykolog på Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet
Karina Lorentzen, retsordfører, SF

Det danske forsvar har altid været en mandsdomineret arbejdsplads. Men i rigtig mange år har de fokuseret på at rekruttere flere kvinder. Og nu kan vi se resultatet af den indsats.

Da de værnepligtige i Søværnet i Frederikshavn mødte ind i år, så holdet noget anderledes ud, end det plejer. For første gang var mændene ikke markant i overtal - for hele 45 procent af holdet i år består nemlig af kvinder.

Og det ser altså ud til at smitte positivt af på Forsvaret. Her er antallet af militært fastansatte kvinder nemlig steget med knap 45 procent.

Men hvorfor er det vigtigt at få flere kvinder i Forsvaret? Og hvad siger kvinderne selv?

Det dykker vi ned i i dag.

Medvirkende:
Anders Bech, marketingchef, Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Lars Munch Frederiksen, næstkommanderende, Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed
‘Anna’, fodsoldat, Det Jydske Dragonregiment

“Livet på kanten er farligt. Bliv på perron”. Sådan lyder budskabet i en ny kampagne, som DSB har lavet i samarbejde med rapperen ICEKIID.

Kampagnen vil gøre op med uopmærksom og hensynsløs adfærd på og ved togskinnerne rundt omkring i Danmark. Det er nemlig sådan, at der årligt gennem de seneste ti år i gennemsnit sker otte til ti alvorlige personpåkørsler på skinnerne.

Men hvad laver folk på skinnerne? Og hvordan kommer vi de her farlige episoder til livs?


Medvirkende:
Carsten Dam Sønderbo-Jacobsen, sikkerhedschef i DSB
Søren Mensberg, der for 10 år siden blev ramt af et tog
Søren Koster, lokomotivfører

Der er gode nyheder, hvis man drømmer om at blive en regnbuefamilie.

Regeringen vil nemlig ændre reglerne for, hvem der kan tage barsel, sådan at fire forældre i en regnbuefamilie skal kunne tage barsel fremover.

Men det er et forkert sted at starter, lyder det fra flere sider.

Men hvordan det? Og hvad vil dette egentlig i praksis betyde for regnbuefamilierne?

Det dykker vi ned i i dag.

Medvirkende:
Brian Rice, musiker og regnbueforælder
Sidse Caro Dideriksen, regnbuebarn
Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef, LGBT+ Danmark
Samira Nawa, ligestillingsordfører, Radikale Venstre

Må piger i folkeskolen have en crop top på eller ej?

Debatten er blusset op på de sociale medier, efter B.T. har lavet en artikel om, at Firehøjeskolen i Vejle har forbudt eleverne i udskolingen at have bar mave i skoletiden.

Forbuddet skyldes flere ting, siger skoleleder Bjarne Kyneb til DR. Det handler blandt andet om, at skabe et fællesskab, hvor alle kan koncentrere sig.

Og dét argument har altså fået flere op i det røde felt. Men er det egentlig rimeligt, at skoler laver regler for elevernes påklædning? Og hvad er egentlig problemet med at vise lidt af sin mave?

Det dykker vi ned i i dag.


Medvirkende:
Sofie Lippert, folketingskandidat for SF og vært på Loud

Zen Donen, bestyrelsesmedlem, Everyday Sexism Project Danmark

Mille Mikkelsen, formand, Danske Skoleelever

Lars Pilmark, skoleleder, Køge Private Realskole

Situationen i Afghanistan udvikler sig dag for dag.

I weekenden indtog den islamistiske organisation Taliban hovedstaden Kabul og overtog magten i landet. Det skete i forbindelse med, at danske og andre vestlige soldater var i gang med at trække sig ud af landet efter 20 års tilstedeværelse.

Men hvad tænker nogle af dem, der har haft konflikten i Afghanistan helt tæt på? Føler de, at Vestens indsats har været spildt?

Det spørger vi i dag.

Medvirkende:
Fariha Olawi, flygtede fra Afghanistan i 1999
Bo Brøndum Pedersen, var udsendt soldat i Afghanistan for 16 år siden
Lars Pedersen, direktør for Dansk Folkehjælps kontor i Afghanistan

Et screenshot af en oversigt over alle de ubesatte vagter for jordemødre på fødeafdelingerne på Hvidovre og Herlev Hospital gik inden weekenden viralt på sociale medier.

Oversigten viste nemlig, at der på en enkelt dag var seks ubesatte vagter på Hvidovre Hospital og fire på Herlev Hospital.

Og det har altså endnu en gang sat skub i debatten om forholdene på fødegangene.

Men hvilke konkrete problemer står de med på fødegangene i Region Hovedstaden? Hvad betyder det for de fødende? Og hvad kan politikerne gøre for at løse problemerne? Det dykker vi ned i i dag.

Medvirkende:
Mette Rotesan, næstformand i Jordemoder Foreningen og jordemoder på Hvidovre Hospital
Xenia Dam-Wille, fødte sidste sommer på Rigshospitalet
Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner

Diskussionen om, hvorvidt sport og LGBT+-rettigheder skal blandes sammen, dukker jævnligt op i den offentlige debat.

Vi så den blandt andet ved EM, hvor Tyskland ikke måtte lyse deres stadion i München op i regnbuefarver. Og lige nu kører diskussionen i kommentarsporene blandt Brøndbyfans. I tirsdags annoncerede Brøndby IF nemlig, at de i samarbejde med Hummel og fodboldklubberne Everton og Southampton vil sætte fokus på homofobi og transfobi. Derfor skal spillerne fra Brøndby IF senere i dag varme op i regnbuefarvede trøjer, inden de skal møde FC Nordsjælland.

Diskussionen på klubbens sociale medier går blandt andet på, om fodbold og politik skal blandes sammen. Men hvorfor mener nogle, at det er et problem? Og er spillere i regnbuetrøjer overhovedet politik?

Det dykker vi ned i dag.

Medvirkende:
Charlotte Jensen, brøndbyfan
Amalie Bremer, radiovært, Radio4

Værter: Camilla Michelle Mikkelsen & Mathias Pedersen