I denne uges episode kigger vi på endnu en række nye releases.
Først på menuen er den nye Venom, med en tilbagevendende Tom Hardy i hovedrollen, overfor Woody Harrelson der spiller den nye skurk, Carnage. Hvad gør en skurk fed, og skal der mere til end gode skuespillere for at redde et dårligt script?
Derefter snakker vi om Red Notice, Netflix seneste satsning, som vist allerede har taget rekorden som deres mest streamede film. Er den pengene værd for Netflix, med sit budget på omkring 200 millioner dollars? Og er den pengene værd for dit Netflix-abonnement?
Endeligt snakker vi om den nyeste film fra Edgar Wright - Last Night in Soho. Er det en god film, eller glorificerer den bare mentale sygdomme?
I næste uge skal vi snakke om nogen af de mest hypede TV-serier fra 2021, nemlig Squid Game og Arcane.