I det nye spil Tiny Bookshop bliver du inviteret til at "lægge alt bag dig og åbne en lille boghandel ved havet".

Spillet er blevet beskrevet som et roligt narrativt ledelsesspil, altså en blanding af fortælling og butiksdrift med en hyggelig og beroligende stemning.

Fra Zoo Tycoon til SimCity og nu Tiny Bookshop. Computerspil har længe gjort arbejde til leg, men den seneste bølge af hyggejob-spil peger på noget mere grundlæggende: Vores forhold til arbejde, og hvorfor vi søger mening de mest uventede steder.

Både anmeldere og fans har taget varmt imod Tiny Bookshop, hvor spillere bruger mange timer på at arrangere hylder, anbefale bøger og småsnakke med kunder. Samtidig har over 15 millioner købt Euro Truck Simulator 2 for at køre virtuelle lastbiler på digitale motorveje.

Stardew Valley, som er blevet solgt mere end 20 millioner gange, giver spillere mulighed for at flygte til virtuelle gårde, hvor de dyrker roer og malker køer.

Det er ikke bare eskapisme.

Det er noget, filosofferne har forsøgt at forklare i årtier. Forskning har vist, at videospil kan have lige så stor effekt som morfin.

Andre forskere har peget på, at gamificering af arbejde pacificerer medarbejdere, der i stedet burde kræve bedre vilkår.

Der er noget om snakken. Det er trods alt lettere at downloade Tiny Bookshop end at sige kontorjobbet op og åbne en rigtig boghandel.

Den romantiserede pasning af små virksomheder i spil overser desuden, at boghandlere ofte tjener meget lidt og går glip af goder som pension og privat sundhedsforsikring. Spillet kan man lægge fra sig og vende tilbage til, når man har lyst.

Sådan fungerer det jo ikke med et rigtigt job, men vi overser hele pointen ved at affærdige spillene som ren eskapisme.

Den politiske teoretiker Kathi Weeks hævder, at spillene fungerer som 'laboratorier for en post-arbejds-fantasi'. Spillerne flygter ikke blot fra et dårligt job; de øver sig på et bedre arbejde.

De får en forsmag på, hvordan et arbejdsliv kan føles, hvis det var til for menneskets behov og ikke for kapital og profit.

Den hollandske historiker Johan Huizinga, der grundlagde spilforskningen, introducerede begrebet 'den magiske cirkel'. Når vi træder ind i et spil, træder vi ind i et særligt rum med helt egne regler.

Inden for denne cirkel får hverdagsagtige handlinger mening, fordi vi selv har valgt at være der: Det er for eksempel ualmindelig kedeligt at vaske op, men det er meditativt at vaske tallerkener i spillet Unpacking.

Virkelighedens papirarbejde kan være træls. Men at udfylde immigrationsdokumenter i Papers, Please er nærmest en moralsk thriller.

Hvad er forskellen?

Det er frivillighed og handlefrihed. Vi vælger selv at træde ind i disse universer og forvandler dermed pligt til leg.

Karl Marx ville have haft en fest med dette. Hans teori om 'fremmedgørelse fra arbejdet' handler netop om, at den industrielle kapitalisme adskiller arbejderen fra det, de producerer, fra selve processen og fra meningen bag.

I mange virkelige jobs ser vi måske aldrig det færdige produkt, vi har ingen kontrol over, hvordan det bliver til, og vi forstår sjældent formålet.

Men i Tiny Bookshop vælger vi selv varerne. Vi stiller dem på hylderne og sælger dem til kunder, der takker os. Hele processen er synlig, kontrollerbar og meningsfuld.

Vi oplever noget, Marx beskrev som arbejde, men hvor vi selv kontrollerer produktionsmidlerne og ser resultaterne med egne øjne.

Mennesker har altid udvisket grænsen mellem arbejde og leg. Børn leger instinktivt 'far, mor og børn' eller 'butik': På denne måde øver de sig på voksenarbejde gennem frivillig leg.

Det, der har ændret sig, er skalaen og konteksten. Bølgen af hyggejob-simulatorer omkring år 2020 var ikke tilfældig. Forskning viser, at spillene tiltrak helt nye målgrupper især kvinder og ældre voksne, som aldrig før havde set sig selv som gamere.

De ønskede ikke at flygte fra virkeligheden, men at finde en anden version af den.

Det gjorde det koreanske spil Work Time Fun (oprindeligt udgivet som Baito Hell 2...