Hvad er grænserne for den menneskelige erkendelse? Har Favrholdt ret i, at der eksisterer en verden af fysiske genstand i tid og rum. Findes der en anden slags sandhed end den, der udtrykkes i ord? I dette afsnit skal bl.a. vi se på den kinesiske filosofi "taoismen" og på det buddhistiske begreb om "de to sandheder".

Livet er for vigtigt til relativisme - forestillingen om, at der ikke findes nogen sandhed. Der er for megen lidelse i verden – og for meget af denne lidelse skyldes løgne (tæt blot på Putin). Der er for mange problemer – herunder klimakrisen – der kræver holder fast i sandheden. Med udgangspunkt i den danske filosof David Favrholdt rummer dette afsnit et forsvar for sandheden.

Temaet for dette afsnit, spørgsmålet: Hvad er egentlig vigtigt her i livet? Igen med udgangspunkt i et vestligt perspektiv og et perspektiv udgangspunkt i østens filosofi. Meningen med livet er et spørgsmål, der peger ud over livet lige nu og her. Meningen i livet er et spørgsmål, der peger ind i livet lige nu og her.

Buddhismen hævder, at jeg'et er en illusion. En illusion, der er årsag til lidelsen. Buddhismens kritik af den vestlige forestilling om jeg'et er udgangspunkt for at forholde sig til den rolle som magt, penge og berømmelse spiller for det vestlige menneske.

For det moderne menneske er frihed ikke kun noget positiv - det er også forbundet med angst. Dette afsnit beskriver det moderne menneske med udgangspunkt i valget.

Hvad betyder det - mere konkret - at viljen er ufri? I dette afsnit bliver Kierkegaards opfordring til "at vælge sig selv" sat i relation til buddhismen betragtninger om at pege indad eller pege udad.

Er vi fri, når vi gør det vi har lyst til, eller er vi fri, når vi har lyst til det vi gør. Den hedonisme, som bl.a. kommer til udtryk i den amerikanske uafhængighedserklæring (the persuit of happiness) og John Lockes filosofi, sættes i relation til evolutionspsykologien og buddhismen.

Fri vilje eller determinisme? Dualismen skaber i vestens filosofi nogle uløselige modsætninger eller dilemmaer. Et af disse dilemmaer er spørgsmålet om fri vilje og determinisme.

Vestens og østens filosofi har helt forskellige tilgange til tilværelsen. De har hver især noget at byde ind med, og de har hver især deres begrænsninger. Men i mit univers supplerer de hinanden perfekt.

Hvad er arbejde – sådan filosofisk betragtet?
Hvilken rolle spiller arbejde i forhold til meningen i livet?
Gode gamle Karl Marx hævdede at arbejde i kap er fremmedgjort
Men kan Marx betragtninger om det fremmedgjorte arbejde bruges i dag?