190516: Et uddrag fra bogen Forstanden drager nordpå af Chuangtse. Udgivet som del af Visdoms bøgerne på Sankt Ansgars Forlag. Jeg håber, at denne lille indspilning kan være en øjenåbner for Chuangtse, daoisme/taoisme og selvfølgelig bogen Forstanden drager nordpå. Hvis du vil læse uddrag af Chuangtse: Forstanden drager nordpå, kan du læse mere på min hjemmeside: www.selvterapeut.blog/2019/04/11/chuangtse-forstanden-drager-nordpa/
På bagsideteksten står der: "Chuangtse har fængslet folk af alle trosretninger ned gennem Kinas historie - blot ved sin pen - og han har rystet mennesker i sjælens rod ved sit enkle spørgsmål: "Har du set Tao?" Kan du overhovedet tale med om de højeste ting, hvis du ikke har set den sandhed der ligger for din fod? Du er selv den lille myre der piler afsted på sin korte vej mellem fødsel og død. Din fod kan blive skæbnen for myren, ligesom andre vældige kræfter hviler over dig - hverken beskyttende eller truende, blot skæbnen som den er. Vækst, grøde, forfald følger ubønhørligt hinanden. Opgå i din skæbne, bliv ét med Tao - så løftes sløret fra dine øjne, din sjæl finder hvile i sandheden hinsides sansningen. Dette store tema gennemspiller Chuangtse igen og igen, med en fantasi der er lige så frodig som budskabet er enkelt. Han er den første, men ikke den sidste i Kina der forener kunsten og mystikken.