Finnsk Terapi

Pia Kjærsgaard føler sig meget privilegeret ved at have et arbejde med mange spændende projekter. Som formand for folketinget skal man orienteres om alt, hvad der foregår på Borgen, og det finder hun overordentlig inspirerende. Hendes ledelsesstrategi er ”what you see, is what you get”. Hendes selvværd kommer primært fra hendes mor, tydeligst i sætningen ”Pia, du skal aldrig bøje nakken”. Forældrenes skilsmisse betragter hun stadig som noget af det mest forfærdelige hun har oplevet.

Charlotte Fich er optaget af altid at have noget meningsfuldt i kalenderen. En af de bedste tidspunkter på dagen er at have en alene-stund om aftenen. Hendes arbejdslyst er primær bundet op på at lave teaterprojekter sammen med andre. Hun tror på sit mod, men kender samtidig til følelsen af, at hendes selvværd afhænger af, hvordan hun præstere.

Tine Götzsche har det godt, selv om hendes nye jobsituation som freelancer stadig føles uvant. At springe ud som freelancer er meget anderledes i forhold til, hvordan hun hidtil har arbejdet. Men hun nyder de meget varierede opgaver, hun har haft siden sin opsigelse, som giver hende en ny frihedsfølelse. Det at være journalist har altid været et anker i hendes liv.

Steen Stig Lommer håber, som teaterchef for Grønnegaards teatrets udendørsforestilling, på en god sommer. Han tror på, at folk trives bedst med frihed under ansvar, og han mener, det er vigtigt, at folk har det sjovt med det, de laver. Han oplever det som et privilegium både at være optrædende skuespiller og chef for et teater, derfor har han aldrig søgt andre jobs, selvom han har overvejet det. Hans forældre lærte ham at opføre sig ordentlig overfor andre. Det har han taget til sig.

Nicolai Koppel opsagde sit job i Tivoli for 2 måneder siden. Han er stadig ikke afklaret med, hvad han vil fremadrettet, men han føler sig ikke presset til at tage en beslutning. Han synes, at han har en bred palet af evner inden for de kunstneriske institutioner. Hans bedste evner er at lede andre.

Som barn holdt Vigga Bro meget af, når hendes farbrødre optrådte med improviserede historier, og de blev også startskuddet for hendes egen lyst til at fortælle historier.For tiden har Vigga det sjovt med at arbejde, men hun spekulerer også over, hvor længe hun kan forsætte. Vigga er ikke så glad for at optræde på film. Hun føler sig nemlig stærkest på teaterscenen, fordi hun har brug for kontakten til publikum.

Lis Sørensen føler ikke, at hun går på arbejde af pligt, men at hun er drevet af lyst og nysgerrighed. Hendes følelse omkring arbejde glider derfor ud i et. Lis oplever, at hendes stemme har nydt godt af ikke at præstere mere end hendes naturlige toneleje. Lis er personligt drevet af, at der er nye og gode sange ”derude” til hende i fremtiden.

Siden Frank Jensen var barn, har politik stået højt på hans prioriteringsliste. En af hans største politiske vendepunkter har været overgangen fra landspolitik til kommunalpolitik. For tiden betyder det meget for Frank, at han er blevet bedstefar og det har også sat hans politiske virke i et helt nyt lys.

Carsten Jensen vedkender, at han har et image, som ’ham med den skarpe pen. Gennem karrieren som forfatter, har Carsten måtte stå model til lidt af hvert – heriblandt mandlige journalister, som har ville have ham ned med nakken i en interviewsituation. Carsten holder forsat meget af at skrive, især hans rejser har haft en væsentlig betydning i hans forfatterskab.

Tv-lægen Charlotte Bøving har valgt at være åben om det svære i hendes liv. Om barndommen med en psykopatisk far, der styrede familien med vold, om at tilgive ham kort før hans død, om den kræftsygdom, der er en del af hendes liv i dag og om den operation, som venter forude. Hun håber, at hendes åbenhed kan være en inspiration for andre.