Langt de fleste danskere kender den lille ferskvandsfisk Rutilus rutilus, bedre kendt som skallen. Måske har nogle endda prøvet at få den ikke så appetitlige fisk på krogen på en fisketur.

Men det er formentligt de færreste, der har overvejet at give skallen beroligende medicin og bagefter følge dens adfærd blandt glubske gedder.

Det har et svensk forskerhold med dansk deltagelse gjort i et nyt studie. Og det er ikke et underligt eller uetisk lejrskole-forsøg, som forskerne bare har fundet på for sjov.

"Stoffet er relevant at undersøge, fordi det bruges af mennesker som et beroligende lægemiddel mod angst, og fordi resterne af det ender i naturen," siger Henrik Baktoft, der er seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet og medforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.

Angstmedicin som oxazepam, en benzodiazepin, der undersøges i studiet, optages ikke 100 procent i vores kroppe. Rester af medicinen føres via urin gennem spildevandsanlæg og ud i fiskenes habitat.

I danske vandløb eller søer bliver skaller derfor eksponeret for stoffet.

Oxazepam ændrer skallens adfærd. Det gjorde det beroligende stof i hvert fald for skallerne i det nye studie.

De var ikke helt så bange for rovfisken gedden, som de skaller i studiet, der ikke fik angstmedicin.

Studiet lægger sig op ad en række studier, der kalder på skærpet fokus på forurening med medicin og kosmetik i naturen, mener Martina Santobuono, der forsker i forurening med medicinrester i naturen og har læst det nye studie for Videnskab.dk.

"Der er mange studier, som finder effekter på fiskeadfærd. Nogle bliver mere aggressive, andre mindre sociale," siger Martina Santobuono, der er ph.d.-studerende på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.

"Forureningen har en effekt."

Forskerne foretog forsøget i en svensk dam, som de havde stort set 100 procent kontrol over. De kunne tømme og fylde den med vand, samtidig med at søen efterligner fiskenes naturlige habitat.

"Det er en form for blanding mellem en naturlig sø og et laboratorium," siger Henrik Baktoft.

Nede i det naturtro laboratorium plumpede de 50 skaller. Halvdelen havde fået den beroligende angstmedicin, svarende til den mængde en skalle kan eksponeres for i svenske søer og vandløb.

Skallerne fik først lov til at svømme rundt selv. Senere blev de udsat for et såkaldt 'landscape of fear', med gedder bag tremmer. Og til sidst blandt gedder uden tremmer.

"Vi finder helt klart en adfærdsændring blandt skallerne," siger Henrik Baktoft.

Når gedderne var bag tremmer, var de påvirkede skaller mindre frygtsomme og nærmede sig gedderne. De holdt sig desuden mere i kanten af dammen og viste tegn på ændret adfærd i forhold til kontrolgruppen.

Da frygtlandskabet med tremmer blev fjernet, var der dog ikke de store ændringer.

Skallerne udviste generelt samme forsigtighed omkring gedderne, hvilket, forskerne mener, kan skyldes, at fiskene opholder sig i en flok på 25 skaller. Resultatet kunne være anderledes for isolerede fisk, vurderer de.

Skallerne på angstmedicin ændrer ikke deres adfærd så meget, at de udsætter sig selv for tydelig fare, slår Henrik Baktoft fast. Men ændringen i deres adfærd er bekymrende.

I den vilde natur kan selv små ændringer have effekt. I et fiskehabitat, der modtager vand fra et spildevandsanlæg, kan der desuden være en hel cocktail af forskellige medicinrester, som fiskene kan påvirkes af, forklarer han.

"Det, vi hælder ud i vandet, har en effekt på fiskenes adfærd. Vi kender ikke effekten fuldstændig, men vi ved, at denne cocktail-effekt kan have betydning på alt fra adfærd til fiskenes køn," siger Henrik Baktoft.

Martina Santobuono er enig og uddyber, at alle fisk og organismer bliver påvirket af forureningen, ikke kun skaller. I naturen vil gedden såvel som små organismer blive påvirket.

"Der er forskellige adfærdsændringer for forskellige organismer. Selvom vi ikke kender det fulde billede, ved vi, at det har effekt," siger Martina Santobuono.

Derfor er hun begejstret...