En "farlig" tilgang til forskningsformidling, hvor man "fisker" og "promoverer usikre resultater".

Det er nogle af de ord, som flere kilder uafhængigt af hinanden knytter til den samme forskergruppe og en række pressemeddelelser sendt fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet (SDU).

"Det ligner et mønster, hvor man systematisk misrepræsenterer forskningsresultater for at kunne promovere den rigtige fortælling," siger Karsten Juhl Jørgensen, som selv er ansat som professor på Syddansk Universitet, og blandt andet forsker i videnskabelig bevisførelse.

Han har tidligere udpeget en enkelt pressemeddelelse fra sin egen arbejdsplads som et eksempel på "vildledning". En kritik, som senere førte til, at universitetet ændrede pressemeddelelsen.

Nu fremhæver han sammen med andre forskere flere eksempler på problematisk formidling fra samme gruppe og universitet.

"Når vi laver en masse god forskning i Danmark, er det ærgerligt, at noget af det bliver drejet i forkert retning og blæst for meget op. Og det, mener jeg, er tilfældet her," siger Claus Ekstrøm, professor i biostatistik ved Københavns Universitet, efter han har gennemgået eksemplerne.

Hos Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet kan man ikke genkende billedet. Du kan læse deres svar på kritikken senere i artiklen.

Her er de i alt tre pressemeddelelser fra SDU-fakultetet, som flere forskere har gennemgået for Videnskab.dk, og som de nu finder 'problematiske'.

Forskergruppen, der er i fokus, er ledet af professorerne Jes Lindholt og Axel Diederichsen.

I deres arbejde ved Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH) undersøger de effekten af helbredstjek blandt ældre mænd. Og deres studier er både 'solide' og 'vigtige', understreger de andre forskere, som udtaler sig om dem til Videnskab.dk.

Som de ser det, er det ikke gruppens forskning, der er problemet, snarere omtalen af deres resultater i de pressemeddelelser, som bliver sendt fra universitetet og ud til alle landets største medier.

"Det her er eksempler på forskere, som har lavet et fint stykke forskningsarbejde, men hvor promoveringen i pressen desværre bygger på usikre resultater," siger Mikkel Meyer Andersen.

Han er lektor i statistik ved Aalborg Universitet, hvor han blandt andet underviser i statistisk metode. De tre pressemeddelelser fra SDU er et resultat af 'fisketure', mener han.

"I første omgang undersøger man noget, som ikke viser sig at have en tydelig effekt. Det er fint nok, det er en vigtig del af forskning, at man undersøger og eventuelt afviser sine egne hypoteser."

"Men når man så efterfølgende nedtoner de negative fund i pressemeddelelserne og i stedet fokuserer på de usikre resultater fra nye og mindre pålidelige analyser - så er det, at man begynder at fiske."

Hverken Jes Lindholt eller Axel Diederichsen ønsker at forholde sig til formidlingen i de pressemeddelelser, som omtaler deres forskning. Men som svar på kritikken skriver Diederichsen i en mail til Videnskab.dk, at han "er så træt af", at deres forskning "drukner i fnidder".

Her gennemgår vi de tre eksempler ét efter ét.

I 2022 skriver forskergruppen fra SDU og OUH om deres forsøg med screening for hjerte-kar-sygdom i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine.

Spørgsmålet for undersøgelsen er, om invitationer til helbredstjek reducerer den samlede dødelighed blandt mænd i alderen 65 til 74 år.

Konklusionen: At forsøget "ikke signifikant" reducerede dødeligheden. Altså fandt forskerne ikke en tydelig positiv effekt.

Alligevel har pressemeddelelsen fra SDU følgende overskrift:

'Hjertekar-screening nedsætter markant risikoen for død'

Hvorfor?

Fordi man fokuserer på en anden analyse end den, som ligger til grund for studiets hovedkonklusion. Det er en såkaldt 'subgruppe-analyse', hvor man deler forsøgsgruppen på midten og udelukkende fokuserer på de yngste deltagere.

Som det lyder i pressemeddelelsen, kommer man på den måde frem til "en 11 procent nedsat risiko for dødsfald...