
Sign up to save your podcasts
Or


By RADIO IIII
Bag døren til fixerummet H17 går Pelle Hvenegaard direkte i årene på stofbrugerne. De deler historier om tab, fællesskab og håb – fortalt med en ærlighed, man kun finder i mørket. Din ugentlige ind
... moreThe podcast currently has 30 episodes available.
The most played episodes among Podcast App listeners.

Det går stærkt, rigtig stærkt, da ”Christian” som 17-årig får arbejde som bartender på en københavnsk natklub. Han har en fest ved siden af gymnasiet, og festen bliver holdt kørende med masser af kokain. ”Christians” kokainforbrug eskalerer, og han har oparbejdet et stort og dyrt, dagligt indtag, da chefen efter tre år pludselig vælger at lukke natklubben for at lave noget andet. Tilbage står en ung ”Christian” med et misbrug, der de næste ti år kun bliver større og større, med medfølgende narkogæld, trusler og en både fysisk og psykisk nedtur. Pelle fanger ”Christian” på et tidspunkt, hvor han så småt er ved at få lidt styr på livet, og hvor han har fået noget reelt håb ind i tilværelsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Pelle har tidligere set ”Kristoffer” nede i fixerummet H17 i kødbyen, hvor han var en af dem, der både tog masser af stoffer og tyranniserede nogle af de mere svage narkomaner. Nu er det anden mand Pelle møder. ”Kristoffer” er blevet mere eller mindre stoffri under sit seneste fængselsophold, og nu har han fået et job hos virksomheden Medvind, hvor han tjener penge på at shine folks cykler. Der er hverken mødepligt eller nogen, der spørger ind til, hvis man springer en arbejdsdag over. For første gang i sit liv, kan ”Kristoffer” ikke skuffe, og der er derfor fra et håbefuldt sted, han ser tilbage på et kaotisk liv. ”Kristoffer” følte sig for første gang som en del af et fællesskab, da han blev en del af hooliganmiljøet. Her kunne de bruge Kristoffers barndomstrænede evner til at slås, og han fik, hvad der føltes som venner. Stofferne endte dog med at tage over, og sendte ”Kristoffer” ud på kanten af samfundet. Vært: Pelle Hvenegaard Redaktør/producer: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor falder man i igen efter at have været clean i over 21 år, hvor man har uddannet sig misbrugskonsulent og været chef på et bosted? Det spørgsmål stiller Pelle til ”Smeden”, da han graver sig i ”smedens” spændende og overraskende livshistorie. ”Smeden” ligner ikke rigtig de andre brugere. Han ligner det, han faktisk også er - en gammel håndværker, der ville passe bedre ind på et brunt værtshus end i et hardcore fikserum. ”Smedens” livsrejse strækker sig på flere kontinenter – fra Mount Everest, Indien og USA til Møn, men nu er han igen havnet i favnen på de hårde stoffer. Vært: Pelle Hvenegaard Redaktør/producer: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

”Caponi” fremhæver Einstein, som en af de kloge hoveder, der var skudt af på stoffer. Og hovedet fejler da heller ikke noget på ”Caponi” selv. Allerede som 3-årig lærte han sig selv at læse, og han havde det ikke fra fremmede. Hans far talte nemlig ifølge ”Caponi” 13 sprog, men bruge sit hurtige hoved på kriminalitet fremfor arbejdsmarkedet. Selvom ”Caponi” klarer sig godt i skolen, så keder han sig, og begynder at lave ballade. Det bliver til kaotisk liv, hvor han både bliver fiskehandler, sælger hash i Pusherstreet på Christiania, og så arbejder han en overgang som kirurgisk dyresygeplejeske. ”Caponi” er velformuleret, og bruger en del af sin tid på at kæmpe for stofmisbrugeres rettigheder politisk. Vært: Pelle Hvenegaard Redaktør/producer: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Som kun 15-årig stikker Ronni en kniv i hjertet på en jævnaldrende dreng på Københavns Hovedbanegård. Drengen dør på stedet, og Ronni ryger i fængsel for første gang. I dag er Ronni 49 år, og det er første gang, at han har været ude i friheden i halvandet år i streg. Det hele startede egentlig fornuftigt nok for Ronni, i hvert fald i halvdelen af hans barndom. Her voksede han op i en ganske almindelig familie med mor og stedfar i forstaden. Men når han hver anden uge var hos sin far på Vesterbro i København, var tilværelsen mere barsk. Faren handlede med stoffer og styrede en hær af prostituerede. Vært: Pelle Hvenegaard Redaktør/producer: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
The podcast currently has 30 episodes available.