
Sign up to save your podcasts
Or


Endelig bliver Flokken samlet, og nu starter den episke rejse. De skal bare lige tage et par slappedage først...
Der er amoriner i luften i 5. afsnit af "Flokken" når Semko og Rebecca holder badedag ved et vandfald, mens resten af deltagerne er udfordret af en lumsk tåge. I studiet når vi både en alvorlig snak om kommentarsporet på Facebook og et langt sidespor om air fryers. Og så har Katrine en Top 5 liste med med hele elleve punkter!
Vi er ca. halvvejs i "Flokken" fra TV2 og hele tre personer når at slå sig sammen i denne episode, og de når allerede at blive lidt trætte af hinanden. Desuden må endnu en deltager forlade programmet i utide og så er Thomas måske ved at blive lidt skør at ensomheden. Til gengæld er der masser af hyggesnak i panelet og hvis det bliver for meget kan du hoppe til 15:20, og springe direkte til det det hele handler om; nemlig afsnit 4 af "Flokken".
Både deltagerne i TV2s Flokken og panelet i podcasten vil gerne snart have der sker noget! Men der sker ikke så meget, og på trods af de sædvanlige sidespor og vandede vittigheder bliver dagens afsnit altså et af de korte. Men vi hygger os glimrende alligevel.
Som lovet er vi tilbage med TV2's eget nye reality format; "Flokken". I de to første afsnit bruger vi mest tiden på at lære deltagerne at kende, så vi har slået dem sammen for nemheds skyld, og så er der selvfølgelig også masser af snik-snak i studiet. God fornøjelse.
"Gift ved første blik" er slut og med lidt forsinkelse er vi også blevet klar med vores sidste afsnit om det legendariske TV-eksperiment. Men der er alligevel masser at snakke om, for det lykkedes alligevel deltagerne at smide en curveball her i 9. inning. I studiet fortæller Dan om sin tur til Færøerne, Katrine er endelig udkommet med sin børneplade og Morten har en god ide til sæson 10!
To par kaster håndklædet i ringen i dette afsnit af "Gift ved første blik", på trods af mere nøgenbadning og masser af våde varer. I studiet er der dog ingen tegn på resignation, til gengæld er der jokes under bæltestedet og højt humør.
I denne uges afsnit har vi voldsomt travlt, for der er meget vi skal nå. I 6. episode af "Gift ved første blik" er der nemlig både full frontal nudity, et besøg på Jelling Musikfestival og højdesskræk, der skal klares. Men selvom det efterhånden ser sort ud for mange af parrene, er det god stemning i studiet.
I afsnit 5 af "Gift ved første blik" rammer vi muren, for nu er der for alvor dårlig stemning hos nogle af de nygifte par. Men i studiet er humøret højt, for Morten har været til fest i Kødbyen og Dan har meldt os til 10'er.dk
Uha da da, der kommer andre boller på suppen i afsnit 4 af Gift ved første blik, og der er mange følelser der brænder for at komme ud. Også i panelet idag. Desuden finder Dan og Morten ud af hvad Katrines efternavn kan betyde på engelsk...
From the publisher's feed