Share Født til det
Share to email
Share to Facebook
Share to X
By ALT for damerne
The podcast currently has 9 episodes available.
“Jeg fandt ud af, at der var så mange kvinder, der ikke var glade, når de havde født. Og jeg var selv totalt høj af at føde.”
Hanne Dam er vinder af cavlingprisen, forfatter til “giv kvinderne fødslen tilbage” og har født to børn.
Hanne fødte sine to døtre i 1980’erne, og hun elskede at føde. Siden da har hun som journalist fulgt de forhold, der er rundt omkring på fødegangene, og det blev til en debatbog i 2018, hvor hun interviewer både jordemødre og fødselslæger. Hanne har stadig en mission om, at kvinder skal ha gode fødsler, og at vi selv kan tá mere ansvar, hvis vi ved lidt mere om vores egne kroppe, og hvilke valg vi kommer til at stå over for, når vi vælger at føde på hospitalet. Hun er den perfekte start på din og min fødselsforberedelse.
“Det var simpelthen så stærkt at lade mig tro på mig selv. Og det samspil med baby og nogle power jordemødre, som kigger på kvinden og den specifikke fødsel, var ekstremt givende.”
Elisa lykke er agent og forfatter og har født to børn. Hun fødte første gang som 25-årig og var dengang i tvivl, om hun kunne. Men hun fødte sin første datter og fødslen var vellykket. 8 år senere fandt hun ud af, hvor stor forskellen på fødsler kan være, og hvordan hendes tilgang havde ændret sig med alderen. Hun oplevede en følelse med sin anden fødsel, hun ikke har glemt siden.
"Jeg elsker at føde!"
Szhirley er sangerinde, skuespiller, smykkedesigner og har født to børn. Og hun elsker simpelthen at føde. Efter hendes sidste fødsel kom sorgen over, at hun aldrig skulle det igen fordi: man får sit eget hjemmelavede menneske samt en ubeskrivelig følelse, der varer ved og ved. Hun vil gerne inspirere kvinder til at glæde sig til at føde, men er også meget opmærksom på, at der er ikke noget rigtigt eller forkert, men at det handler om at både mor og barn kommer godt igennem en fødsel, uanset hvordan det foregår.
“Jeg har set kvinder træde ind i deres enorme kraft igennem deres fødsler. Og hvis jeg kan føde et barn, så kan jeg alt”
Ayoe ramati er doula, cyklusvejleder og har født tre børn. Hun har født alle sine tre børn derhjemme. Selvom det var tre hjemmefødsler, så var det også tre meget forskellige fødsler, hvor Ayoe vil sige, at den tredje fødsel af hendes datter var uden smerter. Hun synes, at alle kvinder der går på gaden burde give andre kvinder med børn og barnevogne en highfive for at have født, så vi husker at heppe på hinanden og denne helt særlige kunnen, som vi kvinder har.
“Jeg tog hende selv ud, ingen andre rørte hende. Det var den fedeste fødsel. Jeg gad godt føde igen. Jeg var så stolt af mig selv.”
Noell elise er podcastvært, forfatter og har født to børn. Hendes to fødsler har været fra den ene yderlighed til den anden - særligt hvad angår forberedelsen. Første fødsel var der ingen særlig forberedelse, men op til anden fødsel forberedte hun sig på fødslen nærmest helt fra den positive gravidtetstest. Visualiseringer og musik var en stor del af forberedelsen til fødslen af hendes andet barn. Og det bar en masse frugt og en drømmefødsel til Noell og hendes barn.
“Det er jo ikke jordmoderens fødsel, det er dig, der har teten, jeg kan jo ikke mærke, hvad der sker i din krop.”
De ord kommer fra Trine Lind, som er chefjordemoder på Rigshospitalet.
Fødsler fylder i alle menneskers liv - alle er jo blevet født og alle har været i nærkontakt med en, der er gravid eller lige har født - så det fylder jo rigtig meget, og det er noget af det smukkeste og dejligste at bringe nyt liv til verden, og derfor er Trine blevet jordemoder.
Hun giver et indblik i livet på fødegangen og fortæller, at det betyder meget, hvordan rummet er indrettet, for hvordan man oplever at føde: De gamle klassiske fødestuer, de har ikke megen charme over sig, og de nye fødestuer skal kunne noget andet. Og så hører vi om alle de muligheder, der er på fødegangen, som bl.a. kan afprøves inden et indgreb tages i brug.
“Der er mange grunde til, det er vigtigt at tale om fødsler. I dag ved vi, at tiden inde i maven og vejen ud til verden betyder enormt meget for, hvordan vi senere møder modstand i livet og tackler udfordringer”.
Anne ruby er hjemmefødselsjordemoder og har født tre børn. Hun forlod livet som hospitalsjordemoder allerede efter 3 år i faget og har siden 2007 været privatpraktiserende hjemmefødselsjordemoder. Hun elsker fødsler og mener, at gode fødsler kan ændre verden. Hun fortæller her, hvorfor hun elsker hjemmefødsler og hvad man kan gøre for at tage alt det bedste fra den verden med på hospitalet, hvor størstedelen stadig vælger at føde.
Og så giver hun dig og Louise de sidste gode råd med på vejen inden fødslen.
Journalist Louise Liv Sømoe er gravid, men frygter fødslen. I podcasten "Født til det" vil Louise insistere på at ryste alle de grumme fødselsberetninger af sig og begynde at glæde sig til fødslen af sit første barn.
Gennem samtaler med forskellige kvindelige fagpersoner vil hun søge en masse ny viden om sin krop, men også få inspirerende og positive fødselsberetninger fra andre kvinder, som har født.
Håbet er, at både hun og dig der lytter med vil skifte frygten ud med en power og tro på egen krop, som er skabt til det, ja faktisk født til det.
Velkommen til din og Louises fødselsforberedelse!
The podcast currently has 9 episodes available.
4 Listeners
128 Listeners