Kan man afgøre, hvem der er ophavsmand- eller kvinde til et trusselsbrev? Og sender vi stadig lige så mange gammeldags trusselsbreve som før, at e-mailen blev opfundet? Få svarene, når rets-lingvist Tanya Karoli Christensen gæster os for at fortælle om, hvordan vi bedst skriver anonyme trusselsbreve.Har du selv modtaget et trusselsbrev, må du meget gerne sende det til Tanya Karoli Christensen på tkaroli@hum.ku.dk.I afsnittet afspilles flere lydklip af trusler, som er venligst udlånt fra Politimuseets særudstilling om trusler, som kørte i efteråret 2018.

‘Forbrydelse og straf': Kan sprog bruges som bevismateriale?

Den farlige krimi-virus har Janne Aagaard arbejdet med i længere tid, om særligt fanger i danske og svenske fængsler. Janne har beskæftiget sig med kriminologi, forbrydelse og straf først som krimireporter på Ekstra Bladet, senere som underviser på Politiskolen, redaktør ved Rigspolitiet og kommunikationschef hos Fyns Politi.I podcastserien ’Forbrydelse og straf’ sætter Janne fokus på hvad kriminalitet egentligt er.

Society & Culture

Personal Journals

History

Philosophy

Places & Travel

Documentary

Som tidligere krimireporter har Janne Aagaard talt med en del indsatte. Især dømte for ganske grove forbrydelser, og ofte har hun undret sig over manglen på erkendelse. Altså at man vedgår sig, at man har overtrådt loven. Og kan man så angre, hvis man ikke erkender sin forbrydelse? Eller hvis man ikke synes, at forbrydelsen har ofre? For at få hjælp til at besvare disse spørgsmål, har Janne inviteret fængselspræst Erik Adrian ind i studiet for at tale om gammeldags begreber som tilgivelse, anger og erkendelse.

Skal vi tilgive kriminelle, som er ligeglade med deres forbrydelse?

I dette afsnit af 'Forbrydelse og Straf' skal det handle om to emner, der krydser hinanden: Den første er om æresrelaterede forbrydelser og det andet er et begreb i kriminologien, der kaldes moralsk panik. Derfor har vært Janne Aagaard inviteret Sabba Mirza i studiet. Sabba har skrevet den eneste danske juridiske afhandling om æresrelaterede forbrydelser.

Gør det mere ondt at blive slået, hvis din far hedder Muhammed?

2019 var et sandt overflødighedshorn af tvivlsomme transaktioner og offentlige skandaler. Vi kan nævne i flæng hvidvaskningssagen fra Danske Bank i Estland, udbytteskattesvindelsagen, hvor Danmark mistede milliarder og så til den mere prosaiske sag om Britta Nielsen fra Socialstyrelsen, der overførte 117 millioner kroner til sig selv. Det er netop den økonomiske kriminalitet, der er fokus på i dette afsnit af Forbrydelse og Straf, hvor vært Janne Aagaard får besøg af Nicolaj Sivan Holst, som er lektor i strafferet og straffeproces ved Århus Universit og ekspert i økonomisk kriminalitet.

Økonomisk kriminalitet er blevet den moderne tids moralske slagmark

En forbrydelse er ikke bare en forbrydelse. Nogle former for kriminalitet efterlader offer og pårørende med dybe sår og er samfundsmæssigt langt mere skadelige end andre. Men hvem bestemmer, hvad der er værst i kriminalitetens hierarki? Til at besvare det spørgsmål får vært Janne Aagaard besøg af specialkonsulent Christian Frydensberg og analytiker Helle Aagaard Andersen fra politiet.

Hvordan sammenligner man et tyveri med en voldtægt?

Afslører din stemme dig? Siger stemmen alt? Hvis øjnene er et vindue til sjælden, hvad er stemmen så? I dette afsnit af 'Forbydelse og Straf' sættes der fokus på retsfonetisk efterforskning og bevisførelse, når Janne Aagaard får besøg af fonetiker Mette Hjortshøj Sørensen fra Aarhus Universitet.

‘Forbrydelse og straf': Kan sprog bruges som bevismateriale?

Download our free app to listen on your phone