Som tidligere krimireporter har Janne Aagaard talt med en del indsatte. Især dømte for ganske grove forbrydelser, og ofte har hun undret sig over manglen på erkendelse. Altså at man vedgår sig, at man har overtrådt loven. Og kan man så angre, hvis man ikke erkender sin forbrydelse? Eller hvis man ikke synes, at forbrydelsen har ofre? For at få hjælp til at besvare disse spørgsmål, har Janne inviteret fængselspræst Erik Adrian ind i studiet for at tale om gammeldags begreber som tilgivelse, anger og erkendelse.

I dette afsnit af 'Forbrydelse og Straf' skal det handle om to emner, der krydser hinanden: Den første er om æresrelaterede forbrydelser og det andet er et begreb i kriminologien, der kaldes moralsk panik. Derfor har vært Janne Aagaard inviteret Sabba Mirza i studiet. Sabba har skrevet den eneste danske juridiske afhandling om æresrelaterede forbrydelser.

2019 var et sandt overflødighedshorn af tvivlsomme transaktioner og offentlige skandaler. Vi kan nævne i flæng hvidvaskningssagen fra Danske Bank i Estland, udbytteskattesvindelsagen, hvor Danmark mistede milliarder og så til den mere prosaiske sag om Britta Nielsen fra Socialstyrelsen, der overførte 117 millioner kroner til sig selv. Det er netop den økonomiske kriminalitet, der er fokus på i dette afsnit af Forbrydelse og Straf, hvor vært Janne Aagaard får besøg af Nicolaj Sivan Holst, som er lektor i strafferet og straffeproces ved Århus Universit og ekspert i økonomisk kriminalitet.

En forbrydelse er ikke bare en forbrydelse. Nogle former for kriminalitet efterlader offer og pårørende med dybe sår og er samfundsmæssigt langt mere skadelige end andre. Men hvem bestemmer, hvad der er værst i kriminalitetens hierarki? Til at besvare det spørgsmål får vært Janne Aagaard besøg af specialkonsulent Christian Frydensberg og analytiker Helle Aagaard Andersen fra politiet.

Afslører din stemme dig? Siger stemmen alt? Hvis øjnene er et vindue til sjælden, hvad er stemmen så? I dette afsnit af 'Forbydelse og Straf' sættes der fokus på retsfonetisk efterforskning og bevisførelse, når Janne Aagaard får besøg af fonetiker Mette Hjortshøj Sørensen fra Aarhus Universitet.

Danmark er et af de europæiske lande, hvorfra flest fanger lykkes med at bryde ud af fængslerne. Europarådet fører statistik på området, og i 2014 var vi europamestre. Er det godt eller skidt, at man kan flygte fra et dansk fængsel? Janne Aagaard taler med Tomas Martin, seniorforsker ved Dignity, Dansk Institut mod Tortur, om hvorfor, vi fascineres af fangeflugtens anatomi, og vi ser på ikoniske flugtfanger som Maler-Muhammed og Carl August Lorenzen – og selvfølgelig flugten fra Vridsløselille med gummigeden.

Hvad skaber kriminalitet og kriminelle? Det har været omdrejningspunktet for mange kriminologer – og krimiforfattere ligeså. Jeg går i kødet på gamle drabssager med ganske unge gerningsmænd og diskuterer sammen med forfatter og journalist Knirke Egede, hvad der skaber mordere. Vi ser nærmere på Mia-sagen, drabet på James Bulger og seriemorder Jeffrey Dahmer.

Indtil for et årti siden slap man nemmere fra at slå sit eget barn ihjel end en fremmed. At dræbe sit eget barn hører heldigvis til sjældenhederne, men hvert år dræber et par forældre deres spædbørn – eller forlader det med døden til følge, kort tid efter fødslen. Jeg taler med professor Trine Baumbach om strafferammer på vold og drab på spædbørn, og om en helt særlig paragraf i straffeloven, der giver mødrene en mildere dom.

Der sker justitsmord herhjemme – og ofte må forsvarsadvokaten ty til pressens hjælp for at få opmærksomhed omkring en åbenlys uretfærdighed.



Mød forsvarer Mette Grith Stage, der var forsvarer i en sag, hvor tre drenge med anden etnisk baggrund blev dømt og afsonede måneder for en masse-voldtægt, der viste sig at være opspind. Hør om gamle sager, blandt andet 1980’ernes såkaldte pedal-Ove-sag fra Nordjylland om et hustrudrab. Og om Naum Conevski, der blev løsladt og frikendt for en række voldtægter for derefter at begå dobbeltdrab på to unge mænd på Amager Fælled.

Mød professor i etik og retsfilosofi, Jesper Ryberg, der har analyseret ”retsfølelsen” i en retsvidenskabelig bog om straf og etik. Den ramler lige ind i en aktuel debat om udmåling af straf, og hvorfor politikere i dag per automatik går ind for hårdere straffe uanset hvad.

Men hvad er retsfølelse for en størrelse, og hvis retsfølelse er det, politikerne henviser til. Vi taler med Jesper Ryberg om begrebet, og hvorfor der skal være proportionalitet mellem forskellige typer kriminalitet.

Om podcasten:

Den farlige krimi-virus har Janne Aagaard haft siden hovedopgaven på journalisthøjskolen om særligt stærke fanger i danske og svenske fængsler. Janne Aagaard har beskæftiget sig med kriminologi, forbrydelse og straf først som krimireporter på Ekstra Bladet, senere som underviser på politiskolen, redaktør ved rigspolitiet og kommunikationschef hos Fyns politi.

Aagaard er uddannet fra Danmarks journalisthøjskole i 1998 og har læst kriminologi i forbindelse med sin masteruddannelse på University of Queensland i 2005.

Lyt til alle afsnit af ‘Forbrydelse og straf’ på iTunes her.