Bogfolk

Forfatteren Lars Frost meldte sig ud af samfundsdebatten: »Jeg blev beskyldt for at være racist, kvindefjendsk og hadsk«

08.24.2020 - By PolitikenPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Lars Frost fik et gennembrud med sit satiriske, vredt vrængende forfatterskab og romaner skrevet på et ekvilibristisk sprogligt niveau. Men for nogle år siden, droppede han de politiske diskussioner.   Han havde skrevet den samfundskritiske trilogi ’Ubevidst Rødgang’, ’Skønvirke’ og ’Kongskilde NS 5100’, nu valgte han at trække sig helt ud af debatten.   »Det blev for besværligt. Jeg synes ikke rigtig, at jeg kendte reglerne for diskussionen længere. Der er så mange ting sådan en som mig, en bleg middelaldrende mand, ikke må sige og ikke må mene. Det blev for kompliceret«. Fortæller han i ugens udgave af Bogfolk.   I april udkom så romanen ’Havet / Ars topiaria’. Og her er Lars Frost gået helt væk fra samfundskritikken. Han er i stedet stukket til søs, hvor en række forskellige karakterer krydser hinandens veje ombord på et sejlskib.  I Bogfolk fortæller han podcastens vært, litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen om, hvorfor han har skrevet en legende, poetisk bog, som sejler forfatterskabet et helt nyt sted hen med sit gammeldags sprog, hvoraf meget er inspireret af ældre forfattere.   Lars Frost bor nu på Sardinien med udsigt til et romersk amfiteater, en botanisk have, en gammel kirke og det blå Middelhav. Selvom han ikke ønsker at uddybe sin træthed af politisk korrekthed og identitetspolitik, kan han i slutningen af samtalen alligevel ikke lade være med at fortælle, hvad han mener om tendensen i tiden til at sætte mærkater på folk. 

More episodes from Bogfolk