Rockwool.

De sammenpressede fibre af smeltet sten er flittigt brugt, når vi skal skærme vores huse mod kulde og træk.

I en ny analyse af det politiske system i Danmark, kaldet Magtudredning 2.0, bruges isoleringsmaterialet som et billede på noget helt andet: Et varsel om en dårlig udvikling for det danske demokrati.

En udvikling, hvor den politiske elite - politikere, lobbyister, kommunikationsfolk og deslige - med et "rockwool-lag" afskærmer sig fra direkte kontakt med omverdenen og distanceres fra befolkningen.

"Det er blevet sværere for den enkelte borger at se, hvem der i sidste ende har indflydelse og ansvar," siger Michael Bang Petersen, der er forskningsleder på den nye magtudredning, til Videnskab.dk:

"De politiske processer er simpelthen blevet vanskeligere at gennemskue, og det er bekymrende," tilføjer professoren, der forsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Hvad der konkret får ham til at dele den bekymring, kan du læse mere om lige om lidt.

Bekymringen er nemlig kun én af flere, der luftes i de første resultater af den såkaldte Magtudredning 2.0: Et arbejde, der siden 2022 har involveret over 200 uafhængige danske forskere.

"En tilstandsrapport for demokratiet," som Michael Bang Petersen kalder det.

Og konklusionerne er umiddelbart opsigtsvækkende: Det danske demokrati er både "udfordret" og "sårbart", står der.

Professoren nævner dog også, at pointerne her skal ses som oplæg til debat og ikke som færdigbagte konklusioner. Du kan læse mere om nuancerne i magtudredningen i faktaboksen her:

Og så tilbage til rockwoolen. De uigennemskuelige politiske processer. Hvorfor fremhæves det som en udfordring?

Michael Bang Petersen peger på flere fund i magtudredningen, der får ham til at rejse et advarselsflag:

60 procent af borgerne har svært ved at gennemskue, hvilke interesser der bliver lyttet til i dansk politik.

58 procent af danskerne mener, at politiske beslutninger træffes uden et ordentligt fagligt grundlag.

40 procent af borgerne mener ikke, at der er god mulighed for at få indsigt i, hvad der foregår i de offentlige myndigheder.

"Det er høje tal, der tyder på en oplevelse af manglende transparens," forklarer Michael Bang Petersen.

Vi ved dog ikke, hvordan danskerne så på de samme spørgsmål tidligere - for 10, 20 eller 30 år siden. Derfor kan forskerne ikke sige, om det er et tegn på en kritisk udvikling.

"Men kernen i problemet er, at det svært for borgerne at få politisk indflydelse, hvis de ikke kan gennemskue processerne. Derudover er det ikke godt set fra et tillidsperspektiv," siger Michael Bang Petersen.

Professoren hæfter sig ved, at tilliden til danske politikere er faldet siden årtusindeskiftet.

Nu er den tilbage på samme niveau, som den var i 1990'erne. 52 procent har i dag tillid til politikerne. I 2007 var det 70 procent af befolkningen, der havde tillid til politikerne.

Pointerne om den dalende tillid og manglen på gennemsigtighed sammenholder Michael Bang Petersen med en markant forandring af det politiske landskab:

En "professionalisering" af den politiske proces kalder forskerne det.

"Der er kommet rigtig mange ressourcer ind alle steder i systemet til at lave politik," siger Michael Bang Petersen.

På Christiansborg, på rådhusene i kommunerne og i regionerne løber man i dag ind i langt flere mennesker, der ikke er folkevalgte, men som alligevel har et arbejde, der handler om at påvirke dansk politik i den ene eller anden retning.

Deres uddannelser, som typisk er statskundskab eller noget med kommunikation, og karriereveje er "forbløffende ens". Og de drøfter politik og samfundsinteresser med de folkevalgte i et utal af telefonsamtaler, møder og konferencer, der er lukket land for 'almindelige danskere'.

Det gælder for interesseorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Naturfredningsforening og så videre, der alle søger politisk indflydelse.

Det gælder for store private virksomheder som Novo Nordisk, Lego eller Mær...