Du vågner en kold vintermorgen, tænder for det varme vand i bruseren og skruer op for radiatoren.

Lige dér stiger energiforbruget i tusindvis af hjem - og bag kulisserne tænder de fossile kedler.

Men hvad nu, hvis prisen på opvarmningen fulgte tilgængeligheden af grøn energi, og du rent faktisk kunne spare både penge og CO₂ ved at placere dit brusebad (og dit varmeforbrug generelt) lidt mere strategisk?

Jeg er i gang med min ph.d. om fjernvarme på DTU, og herunder forklarer jeg, hvorfor en model med såkaldt dynamisk varmepris kan være med til at fremme den grønne omstilling.

Vores 'varmevaner' er - ligesom mange andre vaner - bemærkelsesværdigt synkroniserede: Vi tænder for radiatoren, går i bad og bruger varmt vand på de samme tidspunkter - især morgen og aften.

Det skaber kraftige spidsbelastninger i forbruget, hvor efterspørgslen på varme overstiger, hvad grønne energikilder som affaldsforbrænding og overskudsvarme kan levere. Det er dér, de fossile backup-kilder træder til - såsom olie- og gaskedler - og det sker hver dag.

De fleste timer i døgnet er der faktisk rigeligt med grøn varme tilgængelig. I dag stammer mere end halvdelen af energien i fjernvarmenettet fra grønne kilder som affaldsforbrænding, kraftvarmeproduktion (kombineret varme- og elproduktion) og store varmepumper.

Problemet opstår, når forbruget sker samtidig i tusindvis af hjem, kontorer og skoler, for så er fjernvarmeselskaberne nødt til at hente ekstra energi fra fossile kilder for at kunne dække efterspørgslen.

En løsning på problemet kunne være at udvikle flere og større grønne varmekilder, som for eksempel overskudsvarme fra datacentre, solvarmeanlæg eller varmepumper drevet af vedvarende energi.

Men der findes også en billigere løsning: Den såkaldte 'dynamiske prissætning'.

Dynamisk prissætning betyder, at prisen på varme ændrer sig time for time og afspejler, hvor meget grøn varme der er tilgængelig i forhold til efterspørgslen i den pågældende time.

En høj pris i perioder med spidsbelastning signalerer, at der er færre grønne kilder til rådighed, end der er behov for.

Det vil motivere forbrugerne til at justere deres varmeforbrug for eksempel ved at skrue ned for radiatorerne eller tage et bad senere.

Disse små ændringer kan være nok til at mindske behovet for fossile brændsler og samtidig give lavere varmeregninger.

Indtil nu har forskere ikke undersøgt, hvor let det egentlig vil være at få forbrugere til at ændre varmevaner, eksempelvis hvornår man går i bad. Men løsningen er ikke ny - vi kender den allerede fra elregningen.

I Danmark bruger de fleste allerede dynamiske elpriser til at planlægge deres elforbrug. Mere end 70 procent af danske husstande følger elpriserne dagligt og tilpasser forbruget derefter.

Groft sagt kan man spare 10-30 procent på elregningen ved at flytte elforbruget fra dyre til billige timer.

Statistikker viser, at dynamisk prissætning har reduceret spidsbelastninger i elforbruget med 10 procent fra 2020 til 2023 - især ved at flytte ladningen af elbilen, tøjvask og opvasken fra aften til midnat.

Faktisk er forskydningen så markant, at midnat ikke længere er det billigste tidspunkt på døgnet.

Figuren herover viser det gennemsnitlige elforbrug i forskellige timer af døgnet fra 2020 til 2023. Ifølge denne figur er elforbruget størst mellem kl. 17 og 19. Det interessante ved denne figur er, at elforbruget er faldet i spidsbelastningstiderne fra 2020 til 2023, fordi folk har flyttet deres elforbrug ved hjælp af dynamiske elpriser. Det viser, hvor effektiv denne løsning kan være til at reducere spidsbelastninger.

En afgørende grund til, at fjernvarmeselskaberne endnu ikke har taget dynamisk prissætning i brug, er, at vi simpelthen ikke ved nok om det.

Der mangler forskning i, hvor villige forbrugerne er til at ændre vaner i forhold til varmeforbruget. Selvom der findes masser af studier om elpriser, er varmeområdet stort set blevet overset.

Vi har brug for flere studier og forsøg for at finde ud af, hvordan prisprofilen bør s...