Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Forsker efter 4 stop på berygtet gade: Her er "den oversete historie" om kriminalitet


Listen Later

Hele Danmarks knudepunkt er et "slaraffenland for lommetyve", men det vrimler med "lovlydige dukse".
Ordene kommer fra Lars Højsgaard Andersen, mens han sidder på Hovedbanegården i København. En kriminolog og forskningsprofessor ved Rockwool Fonden, som har sagt 'ja' til at tegne Danmarks kriminelle landskab op for Videnskab.dk.
Han begynder med "en overset historie om en fantastisk samfundsudvikling":
"Kriminaliteten har været faldende siden begyndelsen af 1990'erne," siger han. "Og mit indtryk er, at de fleste bliver overrasket, når jeg fortæller om det. Men den er altså god nok - vi danskere er slet ikke så kriminelle, som vi måske tror."
Det er onsdag formiddag i juni 2025, og Lars Højsgaard Andersen bærer spidse, brune lædersko, hvid skjorte og gråt jakkesæt. "Jeg skal til bestyrelsesmøde senere i dag," siger han opklarende om sin fine påklædning - han ved, hvad der i første omgang venter ham:
En tur gennem landets mest berygtede gade.
Vi skal fra Hovedbanen og ned ad Istedgade, og undervejs gør vi fire stop på ruten, som hver især vidner om udsving i kriminaliteten.
Målet er at fortælle om et forbryderisk landskab under stor forandring.
Vi begynder turen med en særdeles aktiv lommetyv. En historie, der afviger fra den generelle udvikling.
"Hærgede på Hovedbanen: Igen og igen" lyder overskriften på en notits fra B.T. i april 2025.
Historien handler om en 42-årig rumænsk mand sigtet for i alt 5 tyverier på 5 dage og for at have stjålet "punge eller kuverter indeholdende kontanter" fra ofrenes tasker eller rygsække. Han har især været aktiv ved "hæveautomater" og "vekselbureauer", lyder det.
Lars Højsgaard Andersen nikker:
"Det er desværre et godt billede på en udvikling, vi har set de senere år, med flere tyverier begået af kriminelle fra udlandet," siger han og peger på en stigning i butikstyverier.
"Det er vel prisen for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU - at kriminaliteten også kan bevæge sig frit rundt," siger han og tilføjer et 'men':
"Kriminaliteten er faktisk generelt faldet over hele verden, og jeg vil stadig vove den påstand, at risikoen for at blive bestjålet her - midt i et slaraffenland for lommetyve - er langt mindre, end den var i 1980'erne eller 1990'erne."
Forskeren har statistikken på sin side:
Fra perioden 1994 til 2024 er det samlede antal anmeldte forbrydelser i Danmark faldet med i alt 23 procent, og tyverier er den kategori, som har den største andel i udviklingen. Især er antallet af lommetyverier og indbrud styrtdykket, viser tal fra Danmarks Statistik.
Så hvad er der sket?
Næste stop er en kælder med strikketøj klemt inde mellem salg af porno og tatoveringer.
Butikken Pjalt lå indtil for nylig i den del af Istedgade, som ligger tættest på Hovedbanegården, midt på Danmarks centrale scene for ulovligt salg af sex og hårde stoffer. I juni 2025 er butikken lukket igen, men strikketøjet er stadig et symbol på vejen mod mindre kriminalitet, siger Lars Højsgaard Andersen:
"Det her er et billede på den byfornyelse, som for alvor slog igennem i de større byer i Danmark i 1990'erne," siger han og kigger fra kælderen og op på lejlighederne over gadeniveau. "En fornyelse, som især forvandlede et område som Vesterbro."
Han fremhæver en logisk slutning:
"Når man fjerner toiletterne i gården og gør lejlighederne bedre og større, så flytter der også en anden type mennesker ind. Mennesker med højere uddannelse, som begår mindre kriminalitet."
Istedgades forvandling flugter faktisk med udviklingen i store dele af den vestlige verden, siger forskeren. Især siden 1990'erne er vi generelt blevet rigere og mere veluddannede, og færre bliver derfor fristet til at begå lovbrud.
Nogle forskere har også illustreret udviklingen med forbindelsen mellem åbningen af en Starbucks-café og et fald i antallet af mord i bestemte dele af USA. 'Gentrificering' kalder man det - og det er også gældende i Danmark, siger Lars Højsgaard Andersen.
Men han ser også andre mulige forklaringer på den faldende kriminalitet.
Især unge er ...
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk