Hvis der er en "alvorlig risiko" for, at Israel begår folkedrab i Gaza, har Danmark og andre lande en juridisk pligt til at forsøge at forhindre det.

Så klart kan det faktisk siges ifølge Folkedrabskonventionen, som Danmark har underskrevet.

At der er en reel risiko for folkedrab i Gaza synes efterhånden tydeligt (hvorfor vender vi tilbage til).

Dermed har Danmark en pligt til at søge at forhindre det. Men hvad der præcist ligger i den pligt er mere kompliceret.

I denne artikel ser vi på staters forpligtelse til at "forhindre folkedrab", som fremgår af Folkedrabskonventionens artikel 1:

"De kontraherende parter bekræfter, at folkedrab, hvad enten det begås i fredstid eller i krigstid, efter folkeretten er en forbrydelse, som de forpligter sig til at forhindre og straffe."

Som oftest bliver det først afklaret, om en specifik forbrydelse var folkedrab, når det for længst er for sent at forhindre forbrydelserne.

Ikke mindst, fordi det er særdeles vanskeligt at bevise folkedrabshensigten (det har vi beskrevet indgående i denne Videnskab.dk-artikel).

Men også fordi retssager ved for eksempel Den Internationale Domstol (ICJ) og Den Internationale Straffedomstol (ICC) som regel tager meget lang tid (hvis de da overhovedet bliver gennemført).

Kan Danmark og de øvrige underskrivere af Folkedrabskonventionen så bare sige: "Vi ved endnu ikke, om det er folkedrab. Derfor har vi ikke et ansvar for at forhindre det?"

Nej, ikke efter ICJ's praksis.

Ifølge Bosnien mod Serbien-dommen fra 2007, som blandt andet omhandlede Srebrenica-massakren, indtræder forpligtelsen, når der er en alvorlig risiko for folkedrab, som staten burde være bevidst om:

"Faktisk opstår en stats forpligtelse til at forhindre og den tilsvarende pligt til at handle i det øjeblik, staten får kendskab til eller normalt burde have fået kendskab til, at der eksisterer en alvorlig risiko for, at der vil blive begået folkedrab." (præmis 431)

ICJ understregede dog samtidig, at en stat kun kan holdes ansvarlig for brud på forpligtelsen til at "forhindre folkedrab", hvis et folkedrab rent faktisk begås.

En stat som Danmark har altså pligt til at handle i dét øjeblik, staten ved (eller burde vide), at der er en alvorlig risiko for folkedrab.

Men Danmark og andre lande kan kun gøres ansvarlige for brud på denne forpligtelse, hvis ICJ når frem til, at Israels handlinger i Gaza opfylder folkedrabsdefinitionen.

Hvad betyder det helt konkret for Danmarks ansvar i Gaza?

Danmark har pligt til at handle, hvis der eksisterer en "alvorlig risiko" for folkedrab i Gaza, og det er der meget, der taler for i den aktuelle situation.

Det følger ikke mindst af ICJ's vurderinger i forbindelse med udstedelsen af tre ordrer om midlertidige foranstaltninger i foråret 2024 sammenholdt med Israels konkrete fremfærd.

En fremfærd, som har ført til et meget højt antal dræbte palæstinensere, et Gaza i ruiner, samt en massiv og langvarig humanitær krise, hvor både børn og voksne dør af sult og relaterede sygdomme.

Disse forhold skal desuden ses i lyset af, at ledende israelske politikere taler åbent om etnisk udrensning af palæstinenserne fra Gaza, og at blandt andet anerkendte internationale og israelske ngo'er vurderer, at der er tale om folkedrab.

Samlet set eksisterer der en "alvorlig risiko" for folkedrab i Gaza. Stater kan ikke længere rimeligvis hævde, at de ikke kender til den risiko.

Dermed har de en retlig forpligtelse til at "anvende alle rimelige midler", der står til rådighed for den enkelte stat, til at forhindre det mulige folkedrab.

Forpligtelsen til at forhindre folkedrab påhviler som udgangspunkt alle stater, fordi reglen i Folkedrabskonventionens artikel 1 i dag er udtryk for en retssædvane.

Men ICJ fremhævede i Bosnien mod Serbien-dommen, at der er forskel på, hvornår forskellige stater har opfyldt deres forpligtelse til at forhindre folkedrab afhængig af deres "evne til effektivt at påvirke handlinger begået af personer, der sandsynligvis vil begå eller allerede begår folkedrab." (præm...