Verdens befolkning bliver federe og federe. Er det fordi, vi spiser for meget? Skyldes det en kost med tomme kulhydrater? Er det kemikalier i miljøet? Uheldig genetik? Skidt tarmflora?

De sidste 50 år har forskere kastet deres kærlighed på skiftende forklaringer på fedmeepidemien. En epidemi, der ifølge WHO har fordoblet antallet af overvægtige voksne siden 1990.

I dag er hvert ottende menneske på verdensplan svært overvægtig, som er af verdenssundhedsorganisationen defineret som fedme.

Men ingen af de mange forklaringer har været nøglen til at stoppe udviklingen. Påstanden i et studie er, at så er ingen af forklaringerne måske gode nok.

"De fleste tror, at fedme handler om kalorier," siger Robert Lustig, professor emeritus i pædiatri ved University of California.

"Men det forklarer ikke, hvorfor visse fødevarer forårsager mere fedme, og det tager ikke højde for mikrobiomets (tarmfloraen, red.) rolle, og det forklarer ikke, hvorfor visse kemikalier fører til fedme."

Han er medforfatter til studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Obesity.

Nogle mener, at det er raffinerede kulhydrater i vores kost, der driver vores fedme, mens andre i stedet peger på hormonforstyrrende kemikalier i miljøet.

Der er bare det problem, at alle forklaringerne har mangler. For eksempel forklarer en kulhydratrig kost ikke stigningen i spædbarnsovervægt.

"Der er et ordsprog: Alle modeller er forkerte, nogle er nyttige," siger Robert Lustig til Videnskab.dk om den logik, som har fået ham og hans forskerkolleger til at bruge to år på at udvikle en såkaldt 'samlende teori' til at forklare årsagen til fedme.

"De forsøger at samle flere forskellige tråde i én forklaring på, hvordan det kan være, at fedmeepidemien spreder sig over hele kloden," forklarer Thorkild I.A. Sørensen, der er internationalt anerkendt fedmeforsker, dr. med. og professor emeritus.

Han har ikke selv haft med det amerikanske studie at gøre, men har ved konferencer diskuteret fedmeepidemiens årsager med forskerne bag og hilser studiet velkommen.

"Det er en meget omfattende teori med en masse kompliceret biologi i sig, men deres model er fuldt berettiget som et indtil videre gangbart alternativ til, hvad der ellers bydes på fra flere sider," lyder vurderingen fra den danske professor.

Det skorter som sagt ikke på modeller og teorier, der igennem tiden har forsøgt at forklare den stigende overvægt på verdensplan.

Men når fedmen alligevel fortsætter med at stige over hele kloden, er det ifølge forskerne bag det nye studie, fordi man stadig ikke har forstået summen af genetiske og miljømæssige faktorer, der igangsætter fedme.

Især oxidations-reduktionsmodellen, der forklarer fedme med ændringer i celler og enzymer, er ifølge Thorkild I.A. Sørensen så kompliceret biokemisk og biologisk, at den vanskeligt lader sig forklare i almindeligt sprog.

Derfor skal man mest hæfte sig ved to af de faktorer, som den nye teori binder sammen.

"Den ene faktor er kosten - både hvad man spiser og hvor meget. Den anden faktor er de mange kemikalier, der findes i vores hverdag, som giver anledning til overvægt," siger Thorkild I.A. Sørensen.

Når ingen af de store forklaringsmodeller ifølge forskerne kan stå alene, er det, fordi de alle har mangler.

Eksempelvis kan energibalancemodellen (EBM) ifølge forskerne ikke forklare, hvorfor vores kalorieindtag har holdt sig relativt konstant i det sidste årti, mens fedmen er fortsat med at stige.

Og kulhydrat-insulin-modellen (CIM) kan ikke forklare, hvorfor flere nyfødte er overvægtige, selvom de ikke indtager tomme kulhydrater.

Ingen af modellerne kan forklare, hvorfor socialt udsatte børn er mere tilbøjelige til at tage på i vægt.

"Alle modellerne er utilstrækkelige og skal forfines for at være nyttige," konkluderer Robert Lustig da også.

Det er Thorkild I.A. Sørensen enig i.

Han mener, at forvirring om årsagerne til fedme er opstået ud fra den falske modsætning, at det enten er arv eller miljø, der er skurken. Det er...