I Barbie-filmen, der udkom for et par år siden, indser Barbie, at noget er alvorligt galt, da hendes fødder pludselig bliver flade. Hun falder bogstaveligt talt om og har svært ved at gå.
I virkeligheden har Barbie dog haft flade fødder et godt stykke tid. Det har en gruppe forskere fra Australien forsket i.
Studiet, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PLOS One, har undersøgt sammenhængene mellem fodstilling, lighed, mangfoldighed og beskæftigelse i Barbie-land.
Fra 1959, hvor den første Barbie-dukke blev opfundet af Mattel, og i de næste 10 år stod alle Barbie-dukker på tæer, klar til at begive sig ud i dukkelivet i høje hæle.
Fra 2020 til 2024 stod kun 40 procent af Barbie-dukkerne på tæer.
I dag er det mere almindeligt, at Barbie har helt normale, flade fødder.
Forskerne så også på, hvilke Barbie-dukker der har flade fødder, og hvilke der er nødt til at bevæge sig rundt på den forreste trædepude.
Barbie-dukkerne med flade fødder har oftere et job. Barbie-dukkerne, som står på tæer, er mere optagede af mode.
Da Barbie er kendt for at afspejle samfundsnormer, kan denne tendens sandsynligvis også overføres til den virkelig verden, skriver forskerne i det nye studie.
Flade fødder hænger dog ikke sammen med funktionsnedsættelse i Barbie-land. Barbie-dukker i kørestole har høje hæle, mens Barbie-dukkerne med amputerede ben har flade fødder.
I 1960'erne var kun omkring 5 procent af Barbies såkaldte 'ikke-stereotype' ifølge forskerne. I de senere år er dette tal steget til næsten 50 procent.
Men det er ikke, fordi forskerne synes, det er helt fantastisk, at Barbie har flade fødder, eller at alle Barbie-dukker bør have flade fødder.
Faktisk er de meget optaget af, at personer, der vælger at gå i høje hæle, skal have lov til det uden at blive udskammet og fortalt, at de ødelægger deres fødder.
De mener, at de fleste studier af effekten af at gå i høje hæle ikke rigtig ser på, hvordan højhælede sko bruges i virkeligheden.
Studierne er nemlig ofte lavet med folk, der ikke normalt går i høje hæle, eller de høje hæle bruges i situationer, hvor man aldrig ville gå i højhælede sko. Der er heller ingen gode studier, der kan sige noget om effekten over tid.
"Kommunikationen om sundhed og fodtøj er alt for ofte negativ," skriver forskerne og påpeger, at moden for højhælede sko har en lang tradition bag sig.
"Barbie træffer tydeligvis fornuftige valg for sin krop", skriver forskerne.
"Folk, der går i høje hæle, skal have lov til at gøre det samme."
Maria Øksnes er professor ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) og forsker blandt andet i børn og leg.
Hun synes, det er sjovt, at man rent faktisk har forsket i Barbies fodstilling. Hun syntes dog i første omgang, at det var lidt fjollet.
Hun spekulerer også på, om hun måske ikke er helt kvalificeret til at kommentere på forskningen, for som barn ville hun virkelig gerne have en Barbie, men det fik hun ikke.
"Mine forældre, sådan som jeg forstår det, nægtede at købe en Barbie-dukke til mig, fordi, de mente, dukken kunne have en dårlig indflydelse på mig. Den var amerikansk og kommerciel," fortæller Maria Øksnes.
"Men det er alt legetøj, der sælges jo!"
Maria Øksnes fik alligevel lov til at lege med Barbie hjemme hos venner.
"Jeg er overbevist om, at det ikke er skyld i en negativ udvikling hos hverken mig eller mine venner, at vi legede med Barbie. Ingen af os går særligt meget i højhælede sko," siger Maria Øksnes.
At Barbie har flade fødder er ikke så overraskende, ifølge Maria Øksnes.
"Legetøjsproducenter er meget optagede af at følge med tiden for at kunne sælge deres produkter," siger hun.
"De, der designer Barbie, ved, at de skal håndtere kritik, fordi man antager, at alt kan have en dårlig indflydelse på børn."
Men forestillingen om, at legetøj har så stor indflydelse på børn, er overdrevet, ifølge Maria Øksnes.
"Børns socialisering og opvækst er kompleks. Det ville være ubegrundet eller overdrevet at give Barbie eller et andet legetøj skylden for børns måde ...