Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Forskere opfanger signaler fra ekstrem hændelse i rummet


Listen Later

Forskere har ved hjælp af gravitationsbølger registreret fusionen af to af de mest massive sorte huller nogensinde observeret.
Det skriver Forskning.no.
De to sorte huller havde en masse, der var cirka 100 og 140 gange Solens. Resultatet af kollisionen var et nyt sort hul, som er cirka 225 gange så massivt som solen.
Det er det største sorte hul, som er skabt i en kollision og opdaget ved hjælp af gravitationsbølger, også kaldet tyngdebølger.
Det nye hul overgår et hul, der blev dannet i 2019, da to sorte huller dannede et nyt. Det hul var 142 gange Solens masse.
Hændelsen, som bliver kaldt GW231123, blev registreret den 23. november 2023 og blev opdaget af LIGO-Virgo-Kagra-samarbejdet.
Samarbejdet består af flere hundrede forskere fra mange lande, der samarbejder om at finde og fortolke signaler fra gravitationsbølger i universet.
Forskerne har opdaget 300 signaler fra kolliderende sorte huller siden deres opstart i 2015, hvor gravitationsbølger blev registreret direkte for første gang.
Den nye hændelse er dog noget særligt, mener forskere:
"De sorte huller ser ud til at rotere meget hurtigt - tæt på den grænse, der er tilladt i Einsteins generelle relativitetsteori," siger Charlie Hoy fra University of Portsmouth i en pressemeddelelse.
"Dette gør signalet vanskeligt at modellere og fortolke. Dette er et godt eksempel til at drive udviklingen af vores teoretiske værktøjer yderligere."
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk