Forskerne fortæller

Forskerne fortæller

By VidenslydScience
Download on the App Store

Forskerne fortæller episodes

  • Hvorfor får gamle kønsroller nyt liv?
    En stigende andel af unge mænd mener, at indsatsen for ligestilling øger diskrimination af mænd. Samtidig er børn og unges feeds på de sociale medier ofte fyldt med indhold, der promoverer traditionelle kønsroller og idealer.

    Men hvorfor får gamle forestillinger om, hvad det vil sige at være mand eller kvinde, nyt liv på sociale medier? Er vi vidner til et backlash mod ligestillingen?

    Bog: Tænkepausen Køn
    Medvirkende: Signe Uldbjerg, forfatter og faginspektør på museet KØN 
    Vært: Julie Meldgaard Harboe
    Musik: Jeppe Haarh Schartau
    31 min
  • Guds datter i Norden
    Grundtvig beskrev, at Guds datter ville åbenbare sig i et lille land i Norden. Men mente han mon, at Guds datter var en kvinde af kød og blod – eller var det et udtryk for en side af kvindens væsen, der er tættere på Gud?

    Vi undersøger, hvordan man forstod køn, følelser og kvindens rolle på Grundtvigs tid og hvilken betydning opfattelsen af hjertet har for forståelsen af sind og følelsesliv.

    Bog: Guds datter – om Grundtvigs feminisme
    Medvirkende: Lone Kølle Martinsen, historiker og forskningschef på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
    Vært: Julie Meldgaard Harboe
    Musik: Sejer Villadsen
    23 min
  • Indre virkeligheder: når verden opleves anderledes
    Signe har en følelse af, at andre kan læse hendes tanker og at hun bliver overvåget i et hemmeligt eksperiment. Den type vrangforestillinger er ikke usædvanlige hos personer med skizofreni.

    Så hvordan kan vi bedre forstå, hvordan verden ser ud for personer med skizofreni? Hvordan kan hallucinationer og vrangforestillinger komme til udtryk? Og hvordan ser hjernen ud i en hjernescanner, når patienter fx oplever at høre stemmer?

    Bog: Indre virkeligheder
    Medvirkende: Bjørn H. Ebdrup, klinisk professor, Københavns Universitet, overlæge og forskningsleder ved Center for Neuropsychiatric Schizophrenia Research
    Vært: Julie Meldgaard Harboe
    Musik: Sejer Villadsen
    35 min
  • Derfor bør vi tage pacifismen alvorligt
    Er mere militær oprustning virkelig det eneste svar på, hvordan vi skal håndtere krig og konflikt?

    Vi udforsker den udbredte forestilling om, at sikkerhed kun kan skabes med våben. For hvordan kunne ikke-voldelig modstand og civilt forsvar fungere som alternativer? Og hvad kan historiske erfaringer lære os om fred, magt og modstand?

    Bog: Når freden står for skud
    Medvirkende: Morten Dige, lektor i filosofi, Aarhus Universitet
    Vært: Julie Meldgaard Harboe
    Musik: Sejer Villadsen
    32 min
  • Kan en havfrue udfordre vores natursyn?
    Litteratur er med til at forme vores blik på naturen. Den påvirker, hvordan vi forstår verden – og hvordan vi handler i den.

    Så hvordan kan vi bruge H.C. Andersens Den Lille Havfrue til at undersøge det blik? Det er nemlig ikke kun en fortælling om kærlighed og længsel, men også en historie om, hvordan mennesket placerer sig i forhold til naturen.

    Bog: Grøn litteraturhistorie
    Medvirkende: Torsten Bøgh Thomsen, lektor i litteraturvidenskab og centerleder ved H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet
    Vært: Julie Meldgaard Harboe
    Musik: Sejer Villadsen
    32 min
  • I kryolittens skygge
    I over 130 år udvandt Danmark det sjældne mineral kryolit i Ivittuut i Sydgrønland. Arkiverne afslører komplekse historier om, hvordan de unge danske minearbejdere og de lokale grønlænderes skæbner blev sammenflettet. Kilderne beretter om forholdende på stedet, der i en årrække var præget af en heftig drukkultur, kønssygdomme og hvor mange børn kom til verden udenfor ægteskab.

    Bog: I kryolittens skygge
    Medvirkende: Henrik Knudsen, seniorforsker ved Rigsarkivet
    Vært: Julie Meldgaard Harboe
    Musik: Sejer Villadsen
    32 min
  • Fortællingen om de voldsparate pirater
    Bag de forestillinger, de fleste har om pirater, gemmer der sig et mere nuanceret billede. Det oplevede dagens forfatter, da hun mødte pirater i et højsikret fængsel på Seychellerne.

    Når man tænker på pirater, tænker man ofte på voldsparate mænd – men i hvor høj grad passer den fortælling? Vi dykker ned i hvem nutidens pirater er, hvem fortidens kvindelige pirater var og hvordan anklager om pirateri bruges som politisk våben i globale konflikter i dag.

    Bog: Pirater // Tænkepause
    Medvirkende: Jessica Larsen, seniorforsker i maritim sikkerhed, DIIS
    Vært: Julie Meldgaard Harboe
    Musik: Sejer Villadsen
    26 min
  • USA's demokratiske nedtur
    En anerkendt forskergruppe har netop nedjusteret USA’s demokratiske status, så landet ikke længere betegnes som et fuldt liberalt demokrati. De bekymrende autokratiske tendenser breder sig flere steder i verden.

    Men hvorfor slår det amerikanske demokrati sprækker? Hvordan forsøger Trump at påvirke selve valgsystemet i USA? Og hvad kræver det egentlig at modstå den demokratiske erosion, der rammer flere steder i øjeblikket?

    Medvirkende: Michael Bang Petersen, professor, Aarhus Universitet og leder af Magtudredningen 2.0
    Bog: Magtudredningen 2.0 – Det danske demokratis udfordringer
    Vært: Julie Meldgaard Harboe
    Musik: Sejer Villadsen
    35 min
  • Et hus fuld af hemmeligheder
    Når rettigheder for LGBTQ+-personer igen er under pres i flere dele af verden, bliver behovet for at forstå historien endnu tydeligere.

    Ofte hører vi kun storbyfortællinger om queerpersoner – men i Assens står et usædvanligt hus tilbage som spor efter et liv, der udfoldede sig langt fra metropolernes miljøer i midten af 1900-tallet, hvor homoseksualitet stadig var ulovligt. Her åbner rummene for en af de historier, som småbyerne længe har gemt på. Så hvordan kunne en tilværelse som queer i provinsen se ud på det her tidspunkt?

    Bog: Queer i provinsen 
    Medvirkende: Tea Dahl Christensen, museumsinspektør ved Museum ERNST
    Vært: Julie Meldgaard Harboe
    Musik: Sejer Villadsen
    28 min
  • Global ulighed: hvis du var født et andet sted
    De sidste 50 år er den globale velstand vokset markant, men mange af verdens fattigste har ikke mærket fremgangen. Ulighed viser sig på vidt forskellige måder rundt om i verden – fra migrantarbejdere i amerikanske sweatshops til indiske fabriksarbejdere, der i generationer har levet under opslidende arbejdsvilkår til lave lønninger.

    Så hvordan ser uligheden ud i to så forskellige samfund som det indiske og det amerikanske?

    Medvirkende: Christian O. Christiansen, professor i idehistorie, Aarhus Universitet
    Bog: Vi skyller global ulighed ned med østers og champagne
    Vært og mix: Julie Meldgaard Harboe
    Musik: Sejer Villadsen
    29 min

About Forskerne fortæller

From the publisher's feed

Vil du forstå verden lidt bedre? Så lyt med, når forskerne fortæller. I hvert afsnit får du ny viden og stof til eftertanke – én bog ad gangen. Forfattere til nye bøger fra Aarhus Universitetsforlag…