I dette afsnit stiller vi skarpt på udviklingen af dit personlige ledelsesgrundlag – og hvordan du kan komme i gang med et “godt-nok-til-en-start”-ledelsesgrundlag. Det handler ikke om at have alle svarene på forhånd, men om at tage de første, vigtige skridt mod at reflektere over, hvad der driver dig som leder, hvilke værdier du handler ud fra, og hvordan du ønsker at lede i praksis.
Podcasten udspringer af forskningsprojektet Personligt Ledelsesgrundlag ved Erhvervsakademi Aarhus, som du kan læse mere om på eaaa.dk/PLG.
Din vært er Jacob Luis Nielsen, forskningskonsulent, og med mig i studiet er også Lea Sørensen, lektor og forsker på projektet. Sammen inviterer vi dig med på en praksisnær rejse ind i refleksion, afprøvning og udvikling, og med dit eget lederskab i centrum.