Atomar

Forstadsdroner vender hjem


Listen Later

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav”

Atomar. Et poetisk univers.

Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.

Atomar. En fortælling i en atomar form.

En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.

Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.

Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer.

Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles.

Digte: Lene Henningsen

Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus

Lyd og musik: Rudiger Meyer

Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev.

Forstadsdroner vender hjem

vintersange fra den fine gamle have
nedsvælget
og nu hjemover
med de blødende bevidstheder
længere fremme
i bussen plakaterne siger
sommerhjerter! og folkloristisk forstadsdans
mærker de mon
at de falder over sig selv i ryk?
tryghed er en mærkevare
tryghed på udsalg (de riges sparerunde)
skal ikke hånes
vi skal alle på udsalg en dag
sidste dages hellige forbrugere
vinter forår sommer efterår vinter…
turister i egne liv
marcherer i par over torvet
hun: blomstret tørklæde istandsat
han: den pæne sweaters linjer
velfriserede med tyngde i topskat (du er toppen, skat)
tilbage står en ubrugelig ironi og iagttager
blafrer med de usælgelige spørgsmål:
hvad er den for dig -dronernes himmel?
(få det til at lyde som en popsang)
fluerne er så manøvredygtige omkring døden
havens fine slot er til tælling
kong vinter kommer du hjem?

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

AtomarBy Poetisk Podcast