Forsvaret

I 2025 underskrev Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse kontrakt på to nye håndgranater til Forsvaret en defensiv og en offensiv. Granaten har fået navnet M/82A3. Men hvad vil det sige, at en granat er defensiv eller offensiv? Og hvad er det, der gør den nye granat mere sikker, mere alsidig og mere effektiv?

I Krigens Kerne har vi i dag besøg af chefsergent Mikael fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der er teknisk sagsbehandler på anskaffelsen og Kristian fra Forsvarsakademiet, der vil gøre os klogere på granatens historie.

Medvirkende fra Forsvarsakademiet udtaler sig ikke på vegne af Forsvarsakademiet eller Forsvaret.

Nøbbe er død, og Lauritz og Kappel fra 2. deling er fortsat under belejring og kæmper for deres liv i den irakiske by Al Hartha. Frans forsøger ihærdigt at samle 1. deling på ny, efter at en af deres pansrede mandskabsvogne er blevet ramt af en IED, for at komme 2. deling til undsætning. Dette er tredje og sidste afsnit om Slaget ved Al Hartha, fortalt af dem, der var til stede på den skæbnesvangre dag.

Medvirkende fra Forsvarsakademiet udtaler sig ikke på vegne af Forsvarsakademiet eller Forsvaret.

Lauritz er røget i baghold under en skoleinspektion i den irakiske by Al Hartha. Nøbbe er ramt og får behandling, imens Kappel forsøger sammen med delingsføreren at få forstærkninger. 

Det her er andet afsnit om Slaget ved Al-hartha, fortalt af dem, som var tilstede på den skæbnesvrange dag. 

Medvirkende fra Forsvarsakademiet udtaler sig ikke på vegne af Forsvarsakademiet eller Forsvaret.

Forsvaret har mange uofficielle årsdage, og de markeres alle på hver deres måde. Den 14. maj er en af dem. Hvis du ser en stor gruppe mennesker, der griner, græder og krammer hinanden – på den måde, man krammer gamle klassekammerater, som man ikke har set i lang tid – på en kirkegård nær Aarhus, mens de drikker en øl, så er du vidne til markeringen af den 14. maj 2007, også kendt som Slaget ved Al Hartha.

I dag, den 14. maj, udgiver Forsvaret den første af tre særudgaver af Krigens Kerne, hvor en af de mest voldsomme dage i Forsvarets nyere historie bliver fortalt af tre soldater, der var til stede på den skæbnesvangre dag.

Medvirkende fra Forsvarsakademiet udtaler sig ikke på vegne af Forsvarsakademiet eller Forsvaret.

 I dag, den 5. maj, åbner Forsvaret for de nye værnepligtshold, hvor det fra 2026 bliver muligt at aftjene 11 måneder i stedet for de nuværende fire. Men hvor stammer værnepligten fra? Og hvilken plads har den haft historisk i det danske samfund? Det og meget mere taler vi med militærhistoriker Kristian Lindhardt fra Forsvarsakademiet om i denne udgave af Krigens Kerne. 

Medvirkende fra Forsvarsakademiet udtaler sig ikke på vegne af Forsvarsakademiet eller Forsvaret.

Forsvaret har nu påbegyndt systematisk indhentning af erfaringer fra krigen i Ukraine. I denne udgave af Krigens Kerne taler vi med viceforsvarschef, Kenneth Pedersen, for at belyse en proces, som vil betyde markante ændringer i måden, vi agter at forsvare Kongeriget.

Medvirkende fra Forsvarsakademiet udtaler sig ikke på vegne af Forsvarsakademiet eller Forsvaret.

De første leverancer af det nye uniformssystem er begyndt at rulle ind på Forsvarets lager, og leverancerne vil fortsætte frem mod starten af 2025. Når alle delene til uniformssystemet er modtaget, vil udleveringen blive iværksat.

I Krigens Kerne har vi i dag besøg af oberstløjtnant Carsten Cederbye, som er projektleder på Nordic Combat Uniform. Han skal i dag gøre os klogere på en anskaffelse, som rigtig mange soldater glæder sig til at få fingrene i.

Medvirkende fra Forsvarsakademiet udtaler sig ikke på vegne af Forsvarsakademiet eller Forsvaret.

Hvem er det, der spionerer mod danske virksomheder og myndigheder? Hvad er risikoen for cyberangreb i Danmark? Hvor kommer modstanden fra? Center for Cybersikkerheds Mark Fiedel og Politiets Efterretningstjenestes Anders Henriksen talte om, hvordan efterretningstjenesterne beskytter Danmark. Journalist Frederik Kulager fra Zetland styrede samtalen omkring cyber- og spionagetruslen. Lyt til Krigens Kerne i en særudgave fra Folkemøde på Bornholm.

Medvirkende fra Forsvarsakademiet udtaler sig ikke på vegne af Forsvarsakademiet eller Forsvaret.

Medvirkende fra Forsvarsakademiet udtaler sig ikke på vegne af Forsvarsakademiet eller Forsvaret.

Georgien har trukket mange overskrifter for nylig. Opmærksomheden skyldes en ny lov, som kræver, at organisationer, der modtager mere end 20 procent af deres midler fra udlandet, skal registreres som "fremmede agenter." Loven, som også kaldes den russiske lov, har skabt stor opstandelse i landet, hvor en stor del af befolkningen gerne vil nærme sig EU og Vesten. Samtidig spøger krigen med Rusland i 2008 og frygten for, at Georgien kan blive det næste Ukraine. 

I denne udgave af Krigens Kerne skal vi sammen med fuldmægtig ved Forsvarsakademiet Rasmus Hardt forsøge at blive klogere på Georgiens plan med den russiske lov og se nærmere på, hvordan landets fremtidsmuligheder er, når man tager et aggressivt Rusland med i betragtning.

Medvirkende fra Forsvarsakademiet udtaler sig ikke på vegne af Forsvarsakademiet eller Forsvaret.