Beredskab er kommet på befolkningens læber, og ordets dybde og mangefacetterede tilstand har gjort, at Kampklar har sat sig for at finde hoved og hale i det.

Dette gør vi igennem vores nye serie, "Hvad nu hvis?", som vi har opkaldt efter den folder, som Folk & Sikkerhed har delt ud rundt om i landet, som har til hensigt at fortælle folk, hvordan de kan hjælpe, hvis krisen står for døren i hjemmet.

I serien kommer værten, Mads Isaksen, til at tale med forskellige skikkelser, som tager del i debatten om dansk beredskab. Den første af disse er dagens gæst, Jarl Vagn Hansen. Udover at være beredskabsdirektør i Trekantsområdets Brandvæsen og formand for Danske Beredskaber, så er Jarl også en ivrig debattør i medielandskabet og har taget kampen op for at få dansk beredskab presset ind i mediebilledet, noget man må sige, han har lykkedes med.

Lyt med, når Jarl taler om hybride trusler i Danmark og hjemmeberedskab, eller manglen på dette.

Podcasten er produceret for Folk & Sikkerhed og redigeret samt tilrettelagt af Mads Isaksen. Tak fordi du lytter med, og god vind.

Folk & Sikkerhed har inviteret Andreas Krog, journalist og redaktør på Altinget og Adam Meinertz, veteran og sekretariatschef i foreningen Folk & SIkkerhed i studiet til en drøftelse af det aktuelle politiske landskab her op mod de kommende forsvarsforligsforhandlinger.

I podcasten berøre vi Bededag - og om hvilke partier, der går med eller ikke med - til orientering skal det dog siges, at vi optog podacsten 2 timer før, at en samlet opposition siger blankt nej til regeringens adgangsbillet til forsvarsforlig.

Det gør dog ikke drøftelserne mindre relevante.

Din vært Ann-Christina H. Salquist sørger for at holde de to debattører på sporet og vi kommer ind på de gode råd til de nye forsvarsordførere, ønskescenariet for udfaldet af forsvarsforliget, fastholdelse af befolkningens opbakning og tager ligeledes en rejse tilbage til 2013, hvor nogen mener, at det hele begyndte at gå skævt.

Lyt med og bliv klogere på den aktuelle situation inde på Christiansborg og hvad de to debattører anbefaler, at såvel forsvar som politikere bør gøre i den kommende proces.

Der er kommet en ny regering, en stor del af de nye forsvarsordførere er uprøvet, forsvaret mangler penge og personel - og vi har som nation forpligtet os til at leve op til NATOs krav om 2% af BNP.

Husk, at du altid er velkommen til at komme med input til vores podcast på [email protected]

Prøv lyt. Kan du høre det? Nej? Det er ellers en alarmklokke og den har ringet længe og meget højt. Men bare roligt, du er ikke den eneste der har hørt det. Faktisk har de fleste i Danmark overhørt både alarmklokker og overset advarselslamper blinke i mange år, men det er forhåbentligt slut.

Hvad vi taler om? Ja, det er konflikten i Ukraine, men især Ruslands mange signaler igennem mange år ikke mindst de danske politikere har overhørt. Måske endda med vilje, fordi det advarslerne i sidste ende betyder, at det her kommer til at koste penge. Så på godt dansk, så bliver der enten råd til færre asfaltveje eller også kommer det til at koste lidt mere på danskerne skattebilet.

Vi har talt med to topforskere Jonas Gejl Kaas, Ph.d. og adjunkt ved Århus Universitet, og forsker Ph.d. Jeppe Plenge Trautner fra blandt andet Aalborg Universitet.

I løbet af udsendelsen vil de forklare os, hvorfor den konflikt slet ikke er ligegyldig, og hvorfor den bør få stor betydning for ikke mindst Danmark og det danske forsvar.

De danske styrker har forladt Irak. Men det betyder ikke at tiden for udsendelserne er ovre. Langt fra. Samtidig med vurderer både danske og udenlandske forskere at en storkonflikt ikke er usandsynlig mere.

Ved den Ukrainske grænse er russiske styrker ved at gøre klar til noget der minder om en russisk invasion af Europas største land. Den internationalt anerkendte senior forsker Gustav Gresse fra European Council of Foreign Relations forudser et angreb snart, med mindre Vesten viser en aggressiv viljestyrke.

Den finske præsident har i sin Nytårstale slået fast, at hvis Ukraine falder, så kan Finland være det næste land. Polen og de baltiske lande er også nervøse. Som du har kunnet høre i et af vores tidligere udsendelser, så med rigtig god grund.

I Danmark er vi ikke så nervøse, men skyldes det at vi sover en Tornerose søvn? At vi gør som Strudsen: stikker hovedet ned i jorden og venter på, at tingene går over? Sagen er nemlig den, at verden omkring os har ændret sig, men… er Forsvaret parat til en mere kompleks verden? Eller hænger vi stadig fast i fortiden? Det er noget af det vi forsøger at besvare i den her udsendelse, hvor vi blandt andet har talt med

Folk og Sikkerheds formand og oberst løjtnant i Forsvaret Peter Michael Andersen.

Prøv at forestille dig, at du i morgen vågner op til en kæmpe gæld du intet har med at gøre. At din bankkonto er tømt, og du intet kan stille op. Lyder det stygt? Ja, det er der faktisk en del danskere der allerede har oplevet.

Men ikke nok med det: det kan blive meget værre.

I den her udsendelse kan vi afsløre en trussel, som nogen forskere mener, er den absolut største imod din og min sikkerhed. Noget der potentielt ikke bare kan koste dig en pose penge, virksomheden du arbejder for livet… nej, det er en trussel der kan koste rigtig mange menneskeliv. Også herhjemme i Danmark. Den gode nyhed er så, at vi KAN gøre noget imod den lurende fare. Det er der faktisk mange der gør, blandt dem organisationen Folk& Sikkerhed. Hør om hvad det er for en trussel og hvor den kommer fra i udsendelsen her, hvor vi også kan afsløre, at det haster med at vi alle får hænder op af lommerne…

Denne gang kan vi fortælle, at der kun er én vej: Udvid værnepligten. Indfør også tvungen værnepligt til kvinder. Hvorfor det er nødvendigt

kan du høre i udsendelsen her, hvor vi besøgte Christiansborg.

Forsvarets fremtid er præget af en verden i hastig udvikling, hvor blandt andet vores eget nærområde kommer til at spille en stigende rolle. Det betyder mange nye nationale opgaver, men er Forsvarets rustet til disse efter mange år, hvor fokus har været på store internationale opgaver? Og hvilke muligheder har forsvaret for at stå stærkere i det nye opgavespektrum? I denne udsendelse kommer vi gennem de store linjer for forsvaret i fremtiden, men vi dykker også ned i flere afgrænsede områder. Lyt med når vi sammen med blandt andre Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet og Jesper K. Hansen fra fagpersonelforeningen CS inviterer dig ind bag Christiansborgs tykke mure til en konference med Forsvarsudvalget, Weibel Scientific og Ingeniørforeningen IDA. Udsendelsen her er produceret af foreningen Folk & Sikkerhed. Rigtig god fornøjelse.

Forsvarets vigtigste opgave er at beskytte og håndhæve Danmarks suverænitet. Det kræver blandt andet at materiel som kampfly, fregatter og kampvogne kan operere 100% funktionelt. De skal virke her og nu, når og hvis der er behov for dem.

Men hvad har den grønne omstilling med forsvaret at gøre? Hvad kan Danmark som lille nation få ud af en grøn omstilling af forsvaret og hvad betyder det for det militære samarbejde i NATO?

Vi kan afsløre, at før denne optagelse, var vi meget mistænkelige over for mulighederne af Forsvarets grønne omstilling. Kampvogne og krigsskibe der først lige skal lades op i en el-stander? Nej, vel?

Efter et besøg hos Center for Militære Studier på Københavns Universitet kryber vi til korset for nu forstår vi langt bedre de strategiske og taktiske årsager der følger med den grønne omstilling af Forsvaret. Er du også en af dem der er mistænkelige, så bør du virkelig høre med her for gevinsterne er større end man skulle tro. Også for klimaet.

Medvirkende er orlogskaptajn og cand.mag. Jens Wenzel Kristoffersen og Ph.d. samt seniorforsker Kristian Søby Kristensen. Begge arbejder for Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

"Hvorfor taler verden om UFO'er?" Den videnskabelige vinkel.

Area 51, mystiske flyvende objekter, historier om bortførelser og et hav af konspirationsteorier.

Fortællinger om UFO'er og rumvæsner har i flere år skabt meget debat, myter og et utal af Hollywoodfilm, og i mange hjem også masser af grin og rysten på hovedet.

Men i 2004 ændrede én oplevelse manges oplevelse af emnet. Højteknologiske apparater bekræftede for første gang i øjenvidneberetninger om uforklarlige flyvende objekter. Den episode kommer vi tilbage til i programmet.

Men i takt med den teknologiske udvikling er der kommet flere hændelser frem. I juni 2021 udkom Pentagon med en rapport som i perioden 2004-2021 beskriver 144 hændelser, hvoraf kun én hændelse kan forklares på en naturlig måde. 80 af de rapporterede hændelser indeholder data fra flere sensorer. I 11 tilfælde rapporterede piloterne, at de var ved at kollidere med disse mærkelige genstande. Ekspræsident Obama kom med en lidt overraskende kommentar, da han blev spurgt til de her flyvende objekter. Hør i podcasten hvad han sagde.

Vi vil ud fra et strengt teknisk og videnskabeligt perspektiv se nærmere på emnet i den her Forsvarspodcast, hvor vi blandet har spurgt Karsten Marrup, chef for center for luftoperationer ved forsvarsakademiet, hvordan han tolker de mange hændelser. Kunne de være hyper moderne droner fra fx Kina eller Rusland? Og hvis ja, skal vi være bekymret? Hør svaret.

Man siger at vejen til Helvede er brolagt med gode intentioner. Hvordan det hænger sammen med veteranindsatsen, vender vi tilbage med.

I denne udgave af Forsvarspodcasten sætter vi fokus på veteraner. Det gør vi fordi der de seneste år er kommet et meget stort fokus på veteraner. Interessen kommer fra alt inden for erhvervslivet, politikere, kommuner, pårørende til veteranerne, forskningsprojekter og selvfølgelig fra veteranerne selv.

Veterancentret i Ringsted har følgende definition på en veteran: Det er en person, der på baggrund af en beslutning truffet af Folketinget, Regeringen eller en minister har været udsendt i mindst én international mission.”

Men hvem er veteranerne egentligt, hvor mange veteraner er der, hvorfor er der kommet denne større interesse for denne gruppe af borgere? Hvordan ser fremtiden ud for Danmarks tidligere udsendte ud?

Dette og meget mere kan du blive klogere på når vi i Forsvarspodcasten kommer godt rundt i krogene inden for veteranbegrebet.

F-35 kampflyet – Kampflyet for den sikkerhedspolitiske elite

F-35 kampflysindkøbet er en af Danmarks største offentlige investeringer nogensinde. Økonomien har derfor spillet en central rolle i debatten og med en forventet indkøbspris for 27 kampfly på 16,4 milliarder kroner, dertil kommer 56,4 milliarder kroner i levetidsomkostninger og en massiv sikkerhedspolitisk betydning for den danske stat, så mener Folk & Sikkerhed at det meget vigtigt at med en faglig og åben debat om indkøbet.

Derfor sætter vi fokus på F-35 kampflyindkøbet.

Spådom: Flere fly på vej

I begyndelsen var det planen, at Danmark ville købe 48 nye kampfly. Sidenhen blev ambitionerne skruet ned til 30, for så yderligere at blive reduceret til de 27 kampfly der nu er bestilt. Det er svært at se, hvordan selv det mest moderne kampfly skal kunne erstatte et mere end dobbelt så stort antal F-16 fly. Det må give Forsvaret grå hår på hovedet. Men nej, for som du vil kunne høre i vores podcast:

”Vi køber et antal fly, så køber vi et antal flere. Sådan er det også gået med de andre kampfly der tidligere er blevet indkøbt, sådan vil det også gå denne gang”.

Sådan spår major Karsten Marrup, som er chef for Center for Luftoperationer. Han bakkes op af Andreas Krog, som er journalist og redaktør for Altinget og netop har Forsvaret som sit fagområde. Ellers skal der skrues ned for de politiske ambitioner.

Men hvad kan de nye fly så, som de gamle ikke kan? Hvorfor skal de i det hele taget skiftes ud? Til det svarer begge fagfolk, at først og fremmest er de gamle F-16 fly nu så gamle, at de skal udskiftes uanset hvad. Karsten Marup sammenligner det lidt med en brugt bil, der på et tidspunkt bliver så dyr i reparation, at det fornuftigste er en udskiftning. Når man nu alligevel skal skifte til en anden bil, så kan man lige så godt skifte til en fremtidssikret moderne bil. En slags luftens Tesla… F-35 kampfly er netop ultra moderne fly, der er spækket med sensorer af enhver tænkelig art.

”En flyvende computer”, kalder Andreas Krog fra Altinget flyet. Major Karsten Marup fastslår, at det er et fortrinligt ”spionfly”, der kan indhente et væld af informationer på sine flyveture.

Men er det så også det bedste fly at vælge? Ja, militærisk set. Men økonomisk set, er det ikke helt uden risiko at vælge netop det fly, fastslår Andreas Krog. Det er så nyt, så driftsomkostningerne simpelthen ikke er kendte endnu. Skrækscenariet ifølge redaktøren er, at Danmark ikke har råd til at bruge mere end halvdelen af flyet. Til gengæld så er vi gået med i en stor klub af ejere, så det danske Forsvar vil kunne høste godt gavn af at være med i et fly, som er blevet solgt i så stort et antal, og som ikke mindst USA også har købt. Så hvis der skal laves en opgradering engang i fremtiden, så vil USA bære en stor del af omkostningerne, spår Andreas Krog.