Michael Vesterskov blander i denne podcast fortællinger og sange og udfolder sin særlige fornemmelse for en dobbelthed, hvor skrøbelighed og styrke er tæt forbundne. Og inviterer med humor, alvor og underfundighed ud på en rejse, hvor virkelighed og drøm bytter plads. De handler om ensomhed, mirakler, lykken, hvad den er, og om vejen derhen. Om tålmodighed, skrøbelighed og om at bevare roen og at acceptere, at det ikke er alt, vi kan eller skal kontrollere.