I Jurassic Park III ender to af fortidens tre ukronede dinokonger i en direkte konfrontation: Tyrannosaurus rex mod Spinosaurus.

En kamp, som Spinosaurus vinder ved at knække nakken på T-rex.

Men hvordan ville sådan en kamp være foregået i virkeligheden. Altså hvis der ikke var mere end 20 millioner år mellem de to dinoer?

Det har vi muligvis et lidt mere kvalificeret bud på nu, efter et forskerhold fra University of Bristol i England har stresstestet kranier fra flere af fortidens største rovdyr på en computer for at se, hvordan deres bid har udviklet sig gennem millioner af år.

"Vores resultater viser, hvor fleksibel evolution kan være. Selv for gigantiske rovdyr findes der ikke ét perfekt design," skriver seniorforsker Andre J. Rowe, der er forfatter til det nye studie, i en e-mail til Videnskab.dk.

"I stedet ser vi, at de udvikler vidt forskellige kranieformer og jagtmetoder."

Forskerne fra Bristol kørte 18 tobenede kødædere igennem deres computersystemer, fra den 231 millioner år gamle Herrerasaurus og til den 'kun' 66 millioner år gamle Tyrannosaurus rex.

"Vi brugte en transportabel overfladescanner på kranier fra naturhistoriske museer i Storbritannien og USA til at skabe digitale 3D-modeller af dinosaurernes kranier," siger seniorforsker Andre J. Rowe til Videnskab.dk.

"Vi brugte metoden 'finite element analysis' (FEA), som man normalt bruger inden for medicinsk videnskab og ingeniørvidenskab, for at teste, hvor meget pres og belastning en konstruktion eller genstand kan klare."

På den måde har forskerne fastslået den maksimale bidstyrke, et kranie kunne levere, og på den måde analyseret, hvordan arterne har udviklet sig gennem evolutionshistorien.

Nogle snuder blev længere på bekostning af bidstyrke. Andres kraniestørrelse og bidstyrke udviklede sig sammen. Men især Tyrannosaurus' bidstyrke så ud til at skyde voldsomt i vejret.

Videnskab.dk har kontaktet den danske dinosaurforsker Jesper Milán for at blive klogere på de tre familier af dinosaurer, det nye studie især har fokuseret på: Allosaurus, Megalosaurus og Tyrannosaurus, hvis familienavne er Allosauroidea, Megalosauroidea og Tyrannosauroidea:

"Allosaurus havde lange arme med store kløer i modsætning til, hvad vi kender fra Tyrannosaurus. Deres skeletter og kranier er relativt lette, så de har været hurtige og adrætte jægere," siger Jesper Milàn, der er palæontolog og museumsinspektør på KALK, som er en del af Østsjællands Museer.

Allosaurus, der levede for 155 til 145 millioner år siden i den sene juratid, havde savtakkede tænder, ligesom hvidhajer og komodovaraner har i dag. Ideelt til at flå en luns af byttet.

"De har formentlig kastet sig over deres bytte og flået i det med tænder og kløer, ligesom mange større landrovdyr angriber i dag."

Megalosaurerne er en bred vifte af arter, hvor Spinosaurus - et af de største landrovdyr, der nogensinde har levet - nok er det mest berømte familiemedlem.

"Spinosaurerne var besynderlige, og der er stadig meget, vi ikke ved om dem," siger Jesper Milàn.

"Men deres kroppe viser tegn på, at de har jaget i vand. Deres store flade hale ville være god at svømme med, og snuden minder om en krokodilles. Jeg tror både, den har spist fisk og større landdyr, som den har snigangrebet, ligesom krokodiller gør."

Så kommer vi til Tyrannosaurus' familie, hvis mest berømte medlem har fået kongetitlen rex.

"Det nye studie understreger, hvad vi allerede følte os sikre på: At Tyrannosaurus havde et enormt kraftigt bid," siger Jesper Milàn, der roser det nye studie for dets grundighed, selvom det ifølge ham ikke bringer nogen overraskelser.

"Forskerne fra Bristol viser, at bidstyrken stiger proportionelt ved to af familierne, når kranierne bliver større. Men hos Tyrannosaurusserne stiger bidstyrken ekstremt."

Evolutionen lagde simpelthen alle æg i én kurv, når det kom til Tyrannosaurus' jagtteknik. Forbenene er reduceret til nærmest ingenting, så dens angreb er baseret på én ting:

"De er specialiserede i et hurtigt og dødbringende bid, der k...