Jeg har oplevet, at folk omkring mig har vidt forskellige indtryk af, hvad mit arbejde som forsker går ud på.

Studerende, venner, kollegaer og familie ser hver især en lille bid af mig og tænker nok, at netop dén må være repræsentativ for, 'hvad en forsker går og laver'.

Der er dog ikke nogen enkelt opgave, som kan give et retvisende billede, for en forsker løser en bred vifte af opgaver.

Nogle gange er det specialiseret nørdearbejde, og andre gange handler det om at indsamle penge til et nyt projekt.

I denne artikel vil jeg fortælle om 10 forskellige opgaver, jeg løser i mit arbejde som biologiforsker, og som måske vil nuancere din forståelse af, hvad forskere egentlig laver til dagligt.

Som mikrobiolog arbejder jeg med prøver, der indeholder bakterier. De kommer fra alle mulige steder - eksempelvis fra svinegårde i Danmark, hvor jeg har samlet lorteprøver med mine kollegaer.

Prøveindsamlingen er tit helt lavpraktisk med en kollega, der prøver at styre svinet med et drivbræt, mens en anden forsøger at få en lorteprøve i handsken.

Her gælder det om ikke at snuble, når svin skubber og bider nysgerrigt i vores dragter. Bakterier er overalt - så det må mikrobiologer også være.

Mikrobiologiske prøver skal analyseres i laboratoriet. Her blandes mad (vækstmedie) til bakterier, som de kan vokse i, for eksempel i Erlenmeyer-kolber.

Vi kan også bruge agar (fortykningsmiddel, red.) til at gøre vækstmediet til fast føde i petriskåle, som bakterierne kan vokse oven på.

Når vi vil gemme bakteriestammer, smider vi dem i en fryser (-80 °C) med noget glycerol. Så kan de overleve længe i dvale, og vi kan vække dem igen, når der er brug for det.

I laboratoriet hiver vi også DNA ud af bakterierne. Både fra de isolerede bakterier og direkte fra mange forskellige arter i et bakteriesamfund, et såkaldt mikrobiom.

Ved at analysere alle bakteriers DNA på én gang i en prøve kan vi opdage mange nye arter og også lære en masse om bakterier og andre organismer, der ikke gider gro i laboratoriet.

For nylig opdagede vi over 1.300 nye bakteriearter i spildevand med sådanne analyser, efter at vi havde trukket blandet DNA ud af spildevandet.

Mange områder inden for biologien er blevet meget datatunge. Eksempelvis læsning af mikrobiomer, der foretages af maskiner i laboratoriet og resulterer i store datamængder.

DNA består af bogstaverne A (adenin), C (cytosin), G (guanin), og T (Thymin), som kan sammensættes på utrolig mange måder i biologiske organismer.

6.000 milliarder DNA-bogstaver læses på maskinen Illumina NovaSeq6000 i løbet af et par døgn. Det svarer til at læse bogserien bag Game of Thrones flere gange i sekundet.

Datamængderne er alt for store til, at jeg effektivt kan arbejde med dem på min bærbare arbejdscomputer eller min gaming-PC derhjemme. Det er skam ikke, fordi jeg ikke har prøvet.

For at arbejde effektivt bruger jeg typisk supercomputere bestående af mange sammenkoblede computere, eksempelvis Computerome2 på DTU Risø.

Så holdes larmen og varmen fra de hårdtarbejdende computere i store containere, og det er behageligt både hjemme og på kontoret.

Man bruger supercomputeren ved at etablere en krypteret tunnel mellem den og sin egen PC via internettet.

Igennem denne sikrede tunnel kan man så fjernstyre supercomputeren og køre kode, der fortæller de mange computere i klyngen, hvordan og i hvilken rækkefølge de skal udføre tusindvis af opgaver på filer, der indeholder DNA-data.

Som forsker bliver jeg inviteret til konferencer, hvor arrangørerne gerne vil have, at jeg præsenterer min forskning og mine resultater.

I august 2024 var jeg for eksempel i Cape Town, Sydafrika, for at præsentere vores forskning på en stor konference for mikrobiologi, der hedder ISME19.

Efter min præsentation får andre forskere mulighed for at udfordre argumentationen, resultaterne og metoderne.

Den tradition udspringer af idéen om, at hypoteser skal tryktestes og tåle modstand for at være videnskabelige. Kan mine internationale kolleger komme på andre fortolkninger en...