Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Fredagens kulturnat lokker med alt fra dyr og magi til en ubåd: København er klar med åbne arme


Listen Later

Til Kulturnatten 2025 kan du slippe nysgerrigheden løs.
Fredag 10. oktober forvandles København og omegn nemlig til en vaskeægte legeplads for sanserne, hvor hele familien kan gå på opdagelse i alt fra videnskab og natur til kunst, historie og kultur.
Du kan få fingrene i arkæologiske fund, bygge sukkermolekyler af LEGO, blive klogere på livet under havoverfladen eller prøve kræfter som grøn iværksætter. Udforsk fortidens magiske symboler, eller oplev ZOO i mørket.
Mere end 200 aktører i hele byen slår dørene op, når mørket falder på, og inviterer indenfor til en aften, du sent vil glemme.
Dyk ned i amuletternes fascinerende historie på Glyptoteket, og bliv klogere på, hvordan de små lykkebringere efter sigende har beskyttet og bragt held til mennesker på tværs af kulturer.
Udforsk oldægyptiske skarabæer og romerske Medusa-amuletter, og gå på opdagelse i den nye særudstilling af kunstneren Alia Farid, der bringer de magiske symboler ind i en moderne kontekst.
Prøv at lave din egen lykkeamulet i værkstedet, og slut aftenen af med musik i Festsalen.
Adresse: Dantes Plads 7, 1704 København V
Tidspunkt: 18.00-24.00
Link til arrangementet
Hvordan fungerer energi egentlig, og hvordan ser fremtidens løsninger ud? I Industriens Hus kan du og familien gå på opdagelse i energiens univers - lige fra grøn teknologi og bæredygtige opfindelser til hvordan du selv kan få mere energi i hverdagen.
Forbered dig på masser af viden, leg og sjove aktiviteter, der viser, hvor meget energi fylder i alt, vi gør.
Adresse: H.C Andersens Boulevard 18, 1553 København V
Tidspunkt: 18.00 - 23.00
Link til arrangementet
Gå på opdagelse i Danmarks sidste ubåd - og den eneste, der nogensinde har deltaget i krigshandlinger. Ombord på Sælen kan du se de otte torpedorør og mærke den lettere klaustrofobiske fornemmelse.
Desuden bliver du klogere på, hvordan livet var for mandskabet, når de levede, spiste og sov under havets overflade i ugevis.
Adresse: Bradbænken 1, 1439 København K
Tidspunkt: 18.00-24-00
Link til arrangementet
Hop ind i den grønne 'Green skills' lastbil på Vor frue plads, og prøv kræfter med fem interaktive spil. Kan du overbevise en kødglad pensionist om at spise mere klimavenligt? Eller starte et bæredygtigt t-shirt firma?
Uanset om du er nysgerrig på uddannelse, klima eller bare elsker spil, er der masser af sjov på programmet - og måske tager du endda derfra med et nyt syn på den grønne omstilling.
Adresse: Frue Plads 1, 1168 København K
Tidspunkt: 18.00-23.00
Link til arrangementet
Vil du gerne blive klogere på, hvordan du kan spise mere klimavenligt, så kan du læse med her.
Kom helt tæt på Københavns arkæologiske skatte, når arkæologisk værksted åbner dørene til kulturnatten.
Her må du røre, udforske og undersøge fundene selv - alt fra 5.000 år gamle flintøkser til skøjter af dyreknogler, porcelæn fra Kina og modesko fra 1600-tallet.
Adresse: Stormgade 20, 1555 København V
Tidspunkt: 18.00 - 24.00
Link til arrangementet
Gå på eventyr under havnens overflade på Nordre Toldbod, og oplev fisk og planter helt tæt på. Udforsk akvarier og rørebassiner, lav din egen tallerken til fiskene, styr en fjernstyret fisk, eller se liveoptagelser fra havbunden.
Der er workshops, tang-snacks og talks om alt fra stenrev til verdensrekord i fiskebørnehaver - en aften fuld af sjov og læring for hele familien.
Adresse: Nordre Toldbod 3, 1259 København K
Tidspunkt: 18:00 - 23:00
Link til arrangementet
Har du lyst til at finde ud af flere 'fun facts' om fisk, kan du læse med i artiklen her: 'Dine fingre er tæt beslægtet med fiskens numsehul'.
Hvordan ser en løve ud indeni? Hvad laver dyrepasserne bag kulisserne? Og hvorfor vakler naturen?
I Københavns ZOO kan du udforske dyrene i mørket, komme tæt på fascinerende insekter i Zoolab og høre spændende oplæg om truede dyr.
Hvis du trænger til en pause undervejs, kan du slå dig ned ved bålet på Naturbasen og nyde stemningen, mens mørket falder på.
Adresse: Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Tidspunkt: 18:00 - 24:00...
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk