(02.05) Frederiks Værk har Sovjet-vestlig-kulturudveksling på programmet! Temperaturen i Europa mellem Rusland og Vesten er på sit koldeste siden muren faldt. Men er der et sted, hvor vi kan mødes udenom de store geopolitiske snæverheder? Ja! I kunsten. Hvordan har vesten og østen forholdt sig hinanden, når temperaturen har været på frysepunktet? Kristian Handberg er leder på et forskningsprojekt der skal undersøge hvor meget danske kunstnere udstillede bag jerntæppet fra 1955-1985. (39.10) Nogle gange har man bare brug for at tale med en idéhistoriker! Frederik ringer til idéhistoriker Jørgen Carlsen for at høre, hvad idéhistorie er for en disciplin, og Jørgen tager afsked med den store idéhistoriker Hans-Jørgen Schanz.
Gæster:
Kristian Handberg, ph.d. og adjunkt på kunsthistorie ved Københavns Universitet.
Jørgen Carlsen, mag.art. i idéhistorie ved Århus universitet
Vært:
Frederik Westergaard
Tilrettelægger:
Frederik Westergaard
Producer:
Cecilie Dumanski
Redaktør:
Toke With