Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 6. april 2025
Prædikant: Peter Jerup-Thise
Tekst: Lukasevangeliet kap. 1,26-38
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle.
START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.
CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle.
Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?
Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer.
TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Lukasevangeliet kap. 1,26-38
2 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?
3 Hvordan oplever jeg det ordinære i mit eget liv?
- Hvor er der rutine, hverdag, måske endda træthed – og hvordan kunne Gud være nær netop dér?
- Hvornår har jeg sidst mærket, at Gud mødte mig midt i det almindelige?
- Var der et "glimt" af noget større i en hverdagssituation?
- Hvad gør det ved mig at tænke på, at Gud ikke kun kommer i det spektakulære, men i det stille og skjulte?
- Hvordan påvirker det min længsel efter at “se” Gud?
4 Tør jeg tage imod Guds kald, selv når det forandrer mit liv på uventede måder – som det gjorde for Maria?
- Hvad kunne det betyde for mig at svare: "Lad det ske mig efter dit ord”?
- Hvordan kan jeg øve mig i at følge "tråden", som Gud lægger ud i mit liv?
- Er der noget, jeg mærker mig kaldet til at holde fast i, også når jeg ikke kan se hele vejen?
5 Hvad betyder det for mig, at Gud valgte noget så menneskeligt og sårbart som en mors livmoder til at komme ind i verden?
– Hvad siger det om, hvordan Gud ser på kroppen, det skrøbelige, det jordnære?
6 Er der noget i mit liv, som jeg har svært ved at tro, Gud kan bruge?
– Hvordan kunne Guds nærvær forvandle netop dét?
7 Hvordan kan jeg leve med en forventning om, at Gud møder mig – ikke bare én gang, men igen og igen – i det ordinære? – Er der vaner, bønner eller opmærksomhedsøvelser, jeg kan tage til mig??
8 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?
BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden.
AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet.
Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.